Indkøbskurv
0
0 varer lagt i indkøbskurven
Opskrift

Vi vil ha’ vafler

Vafler er en klassiker i det danske køkken, som man aldrig går gal i byen med. Og så kan en frisk ny topping faktisk give dem en hel ny dimension – prøv selv med Louisa Lorangs lækre opskrift! 

Profil

Louisa Lorang

Louisa har lavet opskrifter de sidste 10 år, for magasiner, kogebøger og virksomheder. Og i 32 år har hun ønsket sig et magasin – som hun nu har fået! I magasinet Lorang&Co. får du masser af inspiration til mad, spisesteder og meget mere

Læs Lorang&Co. her

Den søde kok Louisa Lorang er super dygtig til at lave og style den lækreste. Louisa har lavet opskrifter de sidste 10 år, for magasiner, kogebøger og virksomheder. Hun har blandt andet været kok på TV2 og er især kendt fra Go’ appetit.

Prøv her hendes skønne opskrift på vafler – det er slet ikke svært at lave. Og laver du et par forskellige toppings, så virker det som om, du har stået i køkkenet i 1000 år, og virkeligt givet den . Så frem med vaffeljernet. Nu vil vi ha’ vafler!

Opskriften kommer fra Louisa Lorangs nye digitale magasin, hvor du finder mange flere lækre opskrifter. 
  • Basis vafler - 15 til 20 styk
  • 400 g
  • hvedemel
  • 150 g sukker
  • 1 ½ tsk. bagepulver
  • Korn af ½ stang vanilje
  • 175 g smør
  • 6 dl mælk (let- eller sødmælk)
  • 2 æg
  • 1 nip salt

Sådan gør du


Basis vafler

Bland mel, sukker, bagepulver og vaniljekorn sammen.
Smelt smørret og rør smør, mælk og æg i massen.
Pisk det hele sammen med et lille nip salt. Bag vaflerne i dit vaffeljern.
Læg dem på en bagerist, når de er færdige, så de ikke bliver bløde.


Banana de luxe – vafler

Rist valnødderne på en tør, varm pande. Lad dem blot riste i 1-2 minutter, til de dufter. Hak dem groft. 
Pisk fløde til blødt skum.
Anret varme, nybagte vafler med nutella, nødder, banan og flødeskum og servér straks. 

  • Banana de luxe – vafler 8 stk.
  • 100 g pecannødder
  • ¼ dl piskefløde
  • 2 bananer
  • 8 spsk. nutella eller anden nøddecreme

Pst.. Mød Louisa Lorang torsdag d. 22. marts kl. 15-17 i Mad&Vin på Kgs. Nytorv, og smag hendes lækre juice og bladre i hende fine kogebøger. 

Magasin.dk bruger cookies for at give dig en bedre oplevelse gemmer vi dine informationer om dit besøg på magasin.dk Læs mere