Skal dit barn starte i vuggestue? Det kan være lidt af en jungle at finde det rigtige udstyr, når børnene skal til at starte i vuggestue. Vi har derfor lavet en guide, der kan hjælpe dig til at finde det helt rigtige udstyr.
• Heldragt - Med heldragt menes der en dragt, barnet kan sove i, når det skal sove lur udenfor. Her er en ulddragt rigtig god til de kolde måneder.
• Hue - En lille hue til når barnet sover lur udendørs er et must, til de kølige måneder. En elefanthue uden øre, eller andet der kan være i vejen, når den lille ligger ned, er at foretrække.
• Luffer - Også et par små luffer til når der soves lur, er et must. De små hænder finder hurtigt vej ud af soveposen eller fra under dynen, så her er lufferne gode, så de små hænder forbliver varme, når det er koldt.
• Hjemmesko - Et par hjemmesko er ligeledes et must. Det holder både på varmen, samt hjælper de små til at stå bedre fast på de glatte gulve. Her kan man med fordel købe nogle i uld, eller med for, til de kolde måneder.
• Termotøj - Starter den lille i vuggestue i de kølige måneder, så kan termotøjet ikke undværes. Når de er helt små, kan en heldragt i termo, være en god idé, så de ikke skiller på maven og ryggen når de sidder ned og leger udenfor.
• Regntøj - Dette kommer vi heller ikke udenom, som et musthave. Også når det kommer til regntøj kan man med fordel købe en heldragt, så længe de er helt små og måske sidder mere ned, end de går rundt. Flere regndragter fås med for, hvilket er smart i de kølige måneder, så man slipper for at skulle give flere lag tøj på.
• Begyndersko - Et par små gode begyndersko til når der skal leges udendørs. Husk at den lille skal kunne gå 10 sammenhængende skridt før de må få en sko på med fast hælekappe.
• Flyverdragt - Hvis den lille starter i vuggestue i de helt kolde måneder bliver der behov for en flyverdragt. Her er det en god idé at vælge en flyverdragt, med dobbelt lynlåse, da den er nemmere at få af og på den lille.
• Hue - En tyk og varm hue er også et must, hvis den lille starter i vuggestue i vintermånederne.
• Overtræksfutter - til udendørs at foretrække hvis den lille endnu ikke er begyndt at gå. Kan barnet gå, så er et par små varme støvler støvler til vintermånederne uundværlige. Her er det en god idé at vælge nogle lidt lette støvler, så længe barnet stadig er lille og lige har lært at gå.
• Sutter - Bruger den lille sut, så er det en god idé med en ordenlig håndfuld af disse, så man er sikker på at der er nok i tilfælde af at nogle skulle blive væk.
• Nusseklud - Har den lille en nusseklud, så er denne vigtig at have med, da den er med til at skabe tryghed hos barnet. Man kan med fordel vælge at købe et par stykker, så der er en ekstra i tilfælde af at den ene bliver væk, eller man uheldigvis kommer til at glemme den i vuggestuen fredag eftermiddag.
• Skiftetøj - Skiftetøjet er uundværligt og noget alle institutioner beder om. Her skal være til at skifte det hele, så fyld godt op af bodies, bukser, strømper og undertøj.
Husk at sæt navn i barnets tøj og sko, på nussekluden og gerne også sutterne.
Mange institutioner har en liste over ting de gerne vil have jeres barn har i institutionen, så spørg eventuelt efter sådan en, inden den lille starter.
Det kan være en god idé at anskaffe sig ekstra, af det der bliver brugt meget. Måske et ekstra sæt til udendørs brug, en ekstra hue og heldragt, hvis i også bruger det derhjemme.
Cardigans kan derfor være gode helt fra spæd og alt efter hvad årstid baby kommer til verden, fås de fra helt tynde i bomuld, til en dejlig tyk uld cardigan.
Nogle vuggestuer og dagplejer vil gerne have, at i har jeres egen dyne med. Spørg i institutionen om det er nødvendigt.