Børn udvikler sig uge for uge både fysisk og kognitivt og derfor skal legetøjet følge med deres udvikling, så de hele tiden bliver stimulerede ud fra deres alder.
Vi har derfor lavet en guide over hvilket legetøj der er godt til de forskellige aldre og hvorfor.
De første måneder af barnets liv, har det ikke brug for ret meget legetøj. Her er det aller vigtigste at have nærhed og øjenkontakt med sine forældre.
Men lidt legetøj er stadig godt for at stimulere babys sanser og motoriske udvikling.
I starten kan barnet ikke se længere end 30-50 cm. Og kan ikke se farver, men kun kontraster. Derfor er det ikke nødvendigt at have legetøj i stærke farver. Tænk derimod hellere i kontraster.
Legetøj der er godt til denne alder er bl.a. et aktivitetsstativ med få stykker legetøj der hænger ned.
Lad legetøjet hænge så baby kan nå det – på den måde er du med til at stimulere barnets motoriske udvikling, da baby vil forsøge at gribe ud efter det.
En god idé til de helt små er at købe de små ringe der kan sættes sammen til en kæde og hænge i aktivitetsstativet, så langt ned at de når tæppet baby ligger på. Når de hænger på den måde vil baby både bevidst og ubevidst kunne få fat i dem og dermed træne sin gribeteknik.
De små bløde fold-ud-bøger i stof er også gode til de helt små.
Ellers blot en lille bamse eller nusseklud baby også kan putte med og falde til ro af.
Til seng og pusleplads kan en lille spillebamse og en uro være gode. Mere behøver du ikke til de første måneder.
I denne periode begynder legetøjet for alvor at være sjovt for barnet og nu er barnet nået en alder, hvor det forstår langt mere. Barnet er blandt andet begyndt at kunne koble lyde på ting og forstå reaktioner.
Derudover kan barnet nu se farver og er blevet så dygtig til at gribe, at han eller hun kan gøre dette bevidst.
Derfor er det nu tid til legetøj der kan en smule mere. Det kan f.eks. være sansestimulerende aktivitetsbamser der har forskellige små lyde og materialer i sig – det kan være et øre der knitre, en hale der kan vibrere når man trækker i den mm.
Når barnet oplever at legetøjet pludselig siger en lyd, bliver barnet nysgerrig og forsøger derfor igen, at få legetøjet til at sige og gøre som før.
Det er også alderen hvor barnet begynder at kunne rulle fra mave til ryg og tilbage igen.
Nakketræningen er derfor for alvor startet og her er legetøj der fastholder din babys interesse for at blive liggende på maven, rigtig godt. Det kan f.eks. være aktivitets legetøj med et lille spejl, så barnet kan ligge og beundre sit eget spejlbillede og undre sig over, hvem den søde baby mon er.
Tænderne begynder ofte også så småt at komme i denne periode, så tænk i legetøj der er rart at bide i. Her er en god bidering rigtig god. Hvis barnet er meget generet at tænderne der er på vej, kan du med fordel lægge bideringen i fryserene. Det er rart at få kølet de kløende gummer lidt ned.
Tænk i denne alder i at legetøjet gerne må kunne sige lidt lyde, være farverige og til sidst i forskellige materialer, så barnet får stimuleret sin taktile sans som er berørings sansen, også kaldet følesansen.
Hos babyer op til et år er følesansen koncentreret omkring munden og tungen, hvilket er årsagen til at baby putter alt i munden – det er deres måde at føle, mærke og undersøge på og dermed deres måde at få et indtryk at ting på.
I denne periode begynder dit barn at kunne sidde selv og de motoriske færdigheder bliver mere og mere bevidste og præcise.
Her er legetøj der træner motorik og finmotorik derfor rigtig godt. .
Til finmotorikken kan det f.eks. være puttekasser, hvor barnet skal putte figurer ned i de huller der passer til.
En lille bold er også god. Den kan i trille frem og tilbage mellem jer selv og baby, så baby træner at skulle fange bolden både siddende eller liggende på maven.
Til den grovere motoriske træning er motorisk legetøj der kan vippe, dreje mm. Rigtig godt. Her er bObles rigtig godt, da det er udviklet til lige netop dette.
Derudover er legetøj der kan sige lyde også rigtig godt til denne alder. Det kan f.eks være små musik instrumenter, rasleæg mm.
Mange børn kravler nu og de fleste begynder at rejse sig op af alting og vil gerne øve sig på at gå og stå.
Her er gåvogne, gåbiler eller en lille dukkevogn rigtig gode, da de hjælper barnet med at holde balancen, samtidig med det øver sig på at bevæge sig frem med det ene ben foran det andet.
Er barnet begyndt at gå er små trækdyr et skønt og spændende stykke legetøj.
Også nu er sansemotorisk legetøj et hit. Igen er bObles, som er udviklet til netop dette formål – at stimulere børns motoriske udvikling – rigtig godt legetøj og kan bruges i mange sammenhænge.
Derudover er legetøj som stabelklodser og kasser rigtig gode.
Hvis i har badekar, så er det nu særlig sjovt med legetøj til badet, så barnet kan udforske de spændende ting, vandet kan, mens han eller hun selv sidder op i badekarret og har det skønt.
I denne alder er kørelegetøj skønt. Det kan være en lille bil, en lille cykel med to hjul bagpå eller en dukkevogn, der både kan bruges til en dukke eller til at fylde en masse skægt i og gå rundt med.
Også nu er motorisk legetøj godt. bObles, der er godt helt fra 6 måneders alderen er stadig godt til at træne motorikken i denne alder – har i f.eks. haft den populære krokodille fra bObles siden i trænede nakke og balance da baby var 6-9 måneder, så er denne stadig skøn at lege med for barnet, der nu selv kan kravle og vippe på den i sit eget tempo.
Dette er også alderen hvor barnet begynder at efterligne de voksne. Derfor kan en lille værktøjsbænk eller et legekøkken være et stort hit.
Små puslespil er også gode nu, til at fortsætte den finmotoriske sans. Her er er de puslespil med små knopper på brikkerne særligt gode, da de både hjælper barnet med at få placeret prikkerne korrekt, ligesom puttekassen har gjort, samtidig med at de træner barnets pincet greb.
Til sidst er små billedbøger gode, så barnet kan begynde at øve sig på sine første ord.
Husk, at kigge efter aldersanvisning når du køber legetøj, men også at den kun er vejledende.
Børn er forskellige - nogle udvikler sig hurtigt, andre følger gennemsnittet og andre er bruger lidt længere tid.
Stimuler dit barn, hvor du kan mærke han eller hun er i sin udvikling, og hjælp med at støtte barnet der hvor han eller hun er god, samt der hvor der måske er behov for lidt ekstra træning og stimulans.
Vigtigst af alt - husk at nyd det, grin og hav det sjovt når I leger.