Indkøbskurv
0
0 varer lagt i indkøbskurven
Vi guider

Denne sæson skal du gå efter en bestemt slags print

Måske har du allerede bemærket, at der er et helt særligt print, som popper op alle steder? Efterårets helt store must er tern, og derfor har vi lavet denne guide til dig, så du kan få et overblik over nogle af de vigtigste styles.

Det er ikke kun vores tendensplaner, der prædiker tern. Det gør de mange styles på hylderne, og moden i gadebilledet også, og vi har virkelig fået øjnene op for det skønne print. Måske er du på udkig efter en vinterjakke i et klassisk ternet mønster? Måske har du set en ternet nederdel på Instagram, som du bare må eje? Eller måske vil du hellere starte blødt ud med nogle elegante accessoires i et ternet mønster? Uanset hvad, så kan du godt forberede dig på, at det kommer til at dominere gadebilledet dette efterår. Derfor har vi lavet en guide til dig, så du kan få inspiration til de vigtigste key items.

Forelskede i ternede jakker 

Hver sæson forelsker vi os på ny i de lækreste vinterjakker, og i år banker vores hjerter for de bløde uldjakker med tern. Det grafiske look udstråler en elegance, som spiller godt sammen med modebilledet denne sæson, hvor der er fokus på kvalitetsmaterialer. Vi skal have denim, vi skal have silkeskjorter, bløde kashmirsweatre, og det skal selvfølgelig toppes op med en klassisk ternet jakke. 

Tern er prikken over i’et

Hvis du ikke vil investere det helt store i denne ternede trend, så kan du gå efter accessoires med tern. På den måde kan du stadig være med til at diktere moden, men på et mindre budget. Du kan blandt andet finde et par skønne ternede stilletter, et frækt bælte, et stort og blødt halstørklæde eller noget helt fjerde. Det er dog også tilladt at mixe i mange forskellige tern, hvis du føler dig modig. Du kan altså sagtens matche din ternede jakke med et ternet tørklæde, så bare leg med det!

Se min kjole i tern

Hvis du gerne vil gå hele vejen, når det kommer til tern, så har vi massevis af kjoler i det cool print. På den måde kan du klæde sig i tern fra top til tå, og denne sæson kan du sagtens kombinere en ternet kjole med en lækker ternet uldjakke. Alt er nemlig tilladt! Du kan også kombinere din ternede kjole med en ternet habitjakke, som vil være et perfekt efterårsoutfit. 

Få tern på dine bukser

Denne sæson er der også rigtig mange bukser og nederdele, som du kan få i tern. Det er nemlig en god måde at opgradere dit outfit på, hvis du har en god basic garderobe. Det er med til at give dit outfit lidt mere kant og et moderne touch, som de fleste dog stadig kan bære. Du kan også kombinere de populære tern med vilde farver, hvis du gerne vil lyse mere op i gadebilledet. Vi er især helt vilde med dette look, som modellen Ulrikke har på fra en skydning i Magasin.