Indkøbskurv
0
0 varer lagt i indkøbskurven
Vi guider

ME TIME

Lysere tider er lige rundt om hjørnet, og det betyder forårsrengøring for krop og sjæl. Vi guider til, hvordan du bedst udnytter tiden til dig selv, så du får optimalt velvære. 

Engleblød

Findes der noget bedre end at stå i badet og gnubbe kroppen blidt med en scrub, der nænsomt peeler huden og fjerner døde hudceller? Det skulle da lige være at mærke det silkebløde resultat, når du står på den anden side af badet og er i gang med at smøre kroppen ind. Nu med en nærende creme, der fugter og gør huden om muligt endnu mere blød og smidig. 

To minutters mirakler

Et trist vinterhår skal gøres forårslækkert med næring. En opgave, som Sensais reparerende og fugtgivende hårmaske løser til perfektion. En til to gange om ugen fordeler du masken i håret – efter shampoo, før balsam – og lader den sidde i to-tre minutter, og se så, hvordan dit hår er blevet mere blødt og glansfuldt. 

 

Sol på tube

Tricket, der giver dig noget, der rimer på naturlig, solkysset sommerglød? Selvbruneren. Men inden du kaster dig over cremen, der på magisk vis gør dig brun og lækker over tid, skal grundlaget være i orden. Derfor skal kroppen børstes og skrubbes godt og grundigt for døde hudceller, inden den er klar. Når der ingen døde hudceller er tilbage, bliver hudtonen ensartet og gyldenlækker frem for tigerstribet.

Happy feet

Der er en 1:1-forbindelse mellem fodpleje og følelsen af velvære. Fyld et kar med varmt vand, kom et par skefulde af Tromborgs Bath Salt Vanilla i vandet, og lad fødderne glide ned i herligheden. Det grove badesalt er hentet fra Det Døde Hav, smækfyldt med mineraler og tilsat aromaterapeutiske vaniljeekstrakter, der stimulerer sanserne og får hele kroppen til at slappe af. Skrub og gnub fødderne med saltet, lad dem skvulpe lidt rundt i vandet, og tør så fødderne med et håndklæde, og smør dem med en fugtgivende creme. Ahh…

Børst og rul

Skal ansigtet tørbørstes eller rulles? Begge dele. Om morgenen vækkes ansigtet, når du stryger tørbørsten på tør hud, og bindevævet stimuleres, blodcirkulationen i hudens yderste lag øges, og cellefornyelsen aktiveres. Om aftenen bruger du jaderullen til at massere muskulaturen i ansigtet, og i samme ombæring fjerner du spændinger. Stryg og rul løs, og du vil gå foråret i møde med et ansigt som en spændstig vårhare. 

Forsvind, bums

Intet slår skår i selvtilliden som en bums, der titter frem og viser sit grimme ansigt på hage eller næse. Men! Når det sker, griber du Mario Badescus Drying Lotion, stikker en vatpind ned i bunden af flasken og fanger dens lyserøde lotion, som duppes direkte på den røde plet inden sengetid. Næste morgen er bumsen måske ikke helt forsvundet, men den er helt sikkert ikke yderligere i udbrud.

Let som en fjer

Skift den fede vintercreme ud med en fugtgivende og let type, som Hydrating Moisturizer fra KORA Organics. Cremen her indeholder nøddeolie, hyben og nonifrugt, der blødgør og hydrerer og giver glød a la topmodellen Miranda Kerr, som er ophavskvinde til Kora-serien.

Multi-tasking


Der skal pumpes glød og fugt ind i huden igen, så ansigtet stråler. I stedet for at gøre det med en enkelt maske, skal der multi-maskes. Multimasking gør det let at pleje forskellige områder i ansigtet på samme tid. Som mosaik placeres forskellige masker i ansigtet, alt efter hvilket behov der skal dækkes. En udrensende lermaske på næsen for at få has på de store og tilstoppede porer. En fugtmaske på de tørre kinder og en scrub-maske i panden, som kan eksfoliere liv og glød tilbage i huden. Multi-tasking, multi-masking – genialt.

De forsømte

Du smører løs i ansigtet med olier og cremer, men hvad med den stakkels hals? Og hænderne, der arbejder hårdt for dig dagligt – hvad med dem? Der er tale om to områder, som sladrer om rynker og tør, uplejet hud, hvis de ikke får opmærksomhed. Men det er der heldigvis råd for: Smør! Og gør det gerne med Elemis’ balm til hals og décolleté, der opstrammer og udglatter, og Nuoris håndcreme, der dufter skønt og fugter hænderne uden at fedte. Så burde de tie stille. 

Magasin.dk bruger cookies for at give dig en bedre oplevelse gemmer vi dine informationer om dit besøg på magasin.dk Læs mere