Indkøbskurv
0
0 varer lagt i indkøbskurven
Vi elsker

21. december: Dagens julehilsen er fra Mille

Det er december, og vi vil gerne sende en masse julekærlighed ud i æteren. Det gør vi med en række personlige julehilsner fra jer, én hilsen for hver kalenderlåge, fra et hjerte til et andet, hver dag frem til juleaften. Måske er der en hilsen til dig?

Vi har glædet os enormt meget til at løfte sløret for jeres personlige julehilsner, 24 hyggelige, rørende og hjertevarme hilsner til jeres kære, som frem til juleaften kan ses her på Ajour, hvor vi hver dag viser en ny hilsen, og tæller ned til den 24. december sammen med jer. 



Det er ikke altid mormor, bedsteveninden eller klassekammeraterne der får en julehilsen, og det kan hovedpersonen bag dagens julehilsen skrive under på. Søde Mille vil nemlig rigtig gerne sende en julehilsen til hendes store idol, sangeren Christopher, hvor hun ikke bare ønsker ham en god jul, men også et skønt bryllup. Christopher har nemlig friet til sin kæreste Cecilie og de to skal giftes. Det vil Mille gerne ønske dem tillykke med i hendes rigtig søde julehilsen. Du kan se hele Milles julehilsen til Christopher her.

Husk at følge med her på Ajour, hvor vi viser alle de hjertevarme julehilsner – hver dag frem til juleaften. Du kan også komme i den helt rigtige julestemning i vores store juleunivers, #jul, hvor du blandt andet kan blive inspireret af vores mange forskellige gaveguides, lækre juleopskrifter og tips til smuk og elegant juleudsmykning.