Indkøbskurv
0
0 varer lagt i indkøbskurven
Vi guider

Fyld boligen op  med sommer

Trænger din bolig til en kærlig hånd, så den er top klar til sommer, så læs med her, hvor vi sætter fokus på en af sæsonens store boligtendenser.

Sommeren står for døren – og det eneste, vi drømmer om til boligen er lyse, lette farver og luftige, sarte materialer. En af tidens største boligtendenser lige nu er at sætte personlighed og hygge i højsædet. For er der noget mere skønt end at træde ind i et hjem, hvor man føler sig godt tilpas, og hvor der er skruet op for hyggen?
Nej vel? Hvis du vil følge den nye boligtendens og skabe hygge og personlighed, er der masser af inspiration her. Vælg farver i den støvede skala, fine mønstre og striber blandet med små dekorative objekter, som gør den store forskel. Gå efter lige præcis de ting, som du holder af, og sæt dem sammen i utraditionelle kombinationer både farve- og stilmæssigt. Den røde tråd er din smag og din stil, og på den måde bliver din indretning en afspejling af din personlighed.
Hvis du har arvet nogle ældre ting fx lysestager eller nipsting eller fundet dem på loppemarked, er det genialt at blende dem ind mellem nye designitems. Mix nyt og gammelt, mørkt og lyst, stort og småt og skab din helt egen stil med det, du godt kan lide.
En god måde at tilføje masser af hygge til den nordiske og meget minimalistiske stil er at bløde stilen lidt op ved at fylde op med lækre uldprodukter, tekstiler, puder og tæpper. Det bløder stilen op og udstråler ’varme i rummene’.
Magasin.dk bruger cookies for at give dig en bedre oplevelse gemmer vi dine informationer om dit besøg på magasin.dk Læs mere