Indkøbskurv
0
0 varer lagt i indkøbskurven
Vi guider

Top fem beauty-musthaves

Nogle skønhedsprodukter bør altid have deres faste plads på hylden – en ansigtsrens, et serum, mist, en mascara  og en tørshampoo. Her er de bedste af slagsen.

Rensedag hver dag

Giv huden det bedste udgangspunkt, og rens den morgen og aften. Det hjælper den gode glød på vej.

 

  • DERMALOGICA Special Cleansing Gel, Dermalogicas sæbefri gelé skummer nænsomt snavs, fedt og forurening væk fra huden.
  • KIEHL’S Ultra Facial Cleanser, Abrikoskerneolie, E-vitamin og udtræk fra oliven sikrer, at huden ikke ter sig som en ørken, når du har vasket alle urenheder væk.
  • TROMBORG Cleansing Foam, Mmm! Det fyldige skum dufter himmelsk og renser huden blidt. Fyldt med alt godt fra naturen, så det, ud over at vaske skidt bort, både fugter og heler.
  • MARIO BADESCU Enzyme Cleansing Gel, Følelsen af nyvasket hud er stensikkert til stede, når den peelende rensegelé fra Mario Badescu har været i brug. Et godt udgangspunkt for efterfølgende serum, creme – og så makeup.
  • CHANEL La Mousse, Makeup, støv, sved og urenheder vaskes straks bort med Chanels lille hjælper, der med blå mikroalger beskytter mod den stress, huden udsættes for ved storbyens forurening. 

Den bedste base

Der skal serum til – efter rens og inden creme. Serum nærer huden med vitaminer og aktive ingredienser, så den holder sig kvik.

 

  • BIOEFFECT EGF Serum, Islandsk vidunder, der bruges efter rens, inden natten. Det celleaktiverende EGF-protein stammer fra byg og giver nyt liv til hudens madras, så den bliver ved med at ‘bounce’. 
  • PESTLE & MORTAR Pure Hyaluronic Serum, Fugt, fugt, fugt – på flaske. Det er ikke længere nogen hemmelighed, at hyaluronsyre er kerneingrediensen, hvis huden virker tør og træt. Serummet er pakket med netop den ingrediens.
  • THE ORDINARY  Niacinamide 10%, Opfører huden sig som en uregerlig teenager? Sæt den på plads med serummet, hvis høje koncentration af vitamin B3 hjælper huden til at komme tilbage i balance. Kun i Magasin!
  • CLARINS Double Serum, Dybe linjer og kragetæer, vig bort. Dit stærkeste våben kunne være Clarins’ serum, der tager sig kærligt af din hud og gør alt, hvad den kan for at nære, beskytte, blødgøre og stramme op, ikke mindst. 
  • ESTÉE LAUDER Advanced Night Repair, Lad huden arbejde for dig i løbet af natten med skønhedsklassikeren fra Estée Lauder. Serummet renser cellerne for affaldsstoffer, så huden står morgenfrisk og energisk, når du vågner.    


Dugfriske dråber

Tørt indeklima og forurening er med til at trække fugten ud af huden. Svar tilbage med en mist, når du føler, den strammer.
 
  • SARD KOPENHAGEN Rose Water Elixir, Rosenvand med antioxidanter og vitaminer holder huden gennemfugtet og giver den der glød, vi alle går rundt og sukker efter. 
  • JURLIQUE Herbal Recovery Signature Mist, Brøndkarse, mandarinskal og japansk cedertræ er ingredienserne, der vækker din hud til live.
  • KARMAMEJU Love Face Mist 01, Har huden det, som om den ikke har fået nok søvn? Giv den en opkvikker med sprayen fyldt med aktive plantestoffer og velduftende og helende æteriske olier. 
  • LA MER The Mist, Hvis din hud strammer, vil den takke dig for at få et pift af La Mers nærende mist. God at bruge, hvis kontorets indeklima er en fugtsluger.
  • MARIO BADESCU Facial Spray with Aloe, Chamomile and Lavender, Giv din hud en slapper med mistens indhold af aloe vera, kamille og lavendel. Virker beroligende og kan anbefales inden sengetid.  

 

Blink blink

Naturligt definerede eller fyldige og smukt buede. Der er en mascara for alle vipper. Eneste krav: Ingen drys, tak!

 

  • SENSAI Mascara 38°C, En lille genistreg. En vandfast mascara, der opløses ved 38 grader varmt vand. Og så er der silke i, som giver pleje og fugt til vipperne.
  • LANCÔME Hypnôse Mascara, Ingen klistrede vipper her. Til gengæld masser af volumen, uden at vipperne føles tunge som blylodder.
  • DIOR Diorshow Mascara, En fransk klassiker, der for hvert strøg øger volumen til vipperne. Du styrer, hvor dramatiske de skal være.
  • MAX FACTOR Clump Defy Mascara, Dens vigtigste våben er børsten. Den gør alt, hvad den kan, for at absolut nul klumper sætter sig i vipperne. 
  • L’ORÉAL PARIS Unlimited Mascara, Er dine øjne sarte, eller bruger du kontaktlinser, kan du med fordel række ud efter vippelængdeforlængeren her, som også giver dem et løft. 

 

Tørt på toppen

Ingen grund til at vaske håret dagligt. Det både slider på håret og miljøet. Brug en tørshampoo – på spray, pudder eller skum alt efter temperament.


  • LERNBERGER & STAFSING Dryclean Volumizing & Refreshing, Den kan hele to ting på én gang. Ikke bare få en fedtet hårbund til at fordufte, men også give masser af volumen. Lige noget for et skandinavisk hår..
  • GB BY GUN-BRITT Star Dust Milky, Der skal blot en lillebitte smule af stjernestøvet – hårpudderet – til, for at det suger fedt til sig ved rødderne. Også god i længderne for at give struktur. 
  • OUAI Dry Shampoo Foam, Tørshampoo-skum? Yes. Skum hovedbunden ind, og mærk, hvordan fedt og stylingprodukt-rester forsvinder fra hårrødderne. 
  • BUMBLE & BUMBLE Prêt-à-Powder, En blanding af tørshampoo og hårpudder fjerner fedtet og tilfører volumen. Højt hår, coming up! 
  • R+CO Death Valley Dry Shampoo, Håret får masser af struktur og bliver rodet-lækkert. Hvis du klager over klasket hår, er her din nye kammerat. 
Magasin.dk bruger cookies for at give dig en bedre oplevelse gemmer vi dine informationer om dit besøg på magasin.dk Læs mere