Indkøbskurv
0
0 varer lagt i indkøbskurven
Nyheder

Summerbirds økologiske bageri

Fine, små klassiske gourmetkager med et nyt, frisk touch er linet op i snorlige rækker i det lille lækre økologiske bageri, som Summerbird har skabt i Magasins Mad&Vin afdeling – side om side med deres kendte, lækre chokolader.  

En citronmåne bagt med marcipan af spanske mandler og frisk citronsaft, på toppen et sprødt lag mørk chokolade. Løber tænderne allerede i vand? Så slå vejen forbi Summerbird organic bageri i Magasin på Kgs. Nytorv, der nu udvider deres syndige chokoladesortiment med de lækreste kager, der er lavet af de bedste, økologiske råvarer. Ud over citronmåne finder du også kager som Sarah Bernhardt, træstammer, passions tartelet, nøddebrud, klassisk kransekage, flødeboller og Piemonte makron på konditorhylderne i det lille gourmetbageri. Mums, siger vi bare. 

Vidste du dette om Sarah Bernhardt kagen?

Sarah Bernhardt kagen er en ægte klassiker, skabt af den berømte konditor Johannes Steen, hvis konditori lå på Strøget med det fornemme Amager Torv 9 i hjertet af København. Allerede fra midten af 1800-årene opkaldte man kager efter berømte skuespillere. Således havde Johanne Louise Heiberg sin egen kage. Da den verdensberømte franske skuespillerinde Sarah Bern-hardt i 1911 kom  til Køben-havn i anledningen af hendes memoirer på dansk, greb konditor Steen chancen og skabte en kage til hendes ære.  Summerbirds udgave af Sarah Bernhardt er lavet af kranse-kage, grüe og Peru 61%. 

Klassisk bagværk med et frisk, nyt touch

Kvinden bag de lækre kager er Annette Rask Olsen. Ifølge hende er det ikke tilfældigt, at det blev lige præcis disse kager, der bages og sælges i bageriet: 

 

 ”Vi havde lyst til at lave et klassisk bagværk med vores eget touch og med nogle fantastiske råvarer. Og så har vi også tilsat nogle nyere kager ud fra vores egne ideer,” fortæller Annette Rask Olsen. Placeringen i Summerbirds lille chokoladeværksted i kælderen af Magasin du Nord på Kgs. Nytorv har også været inspiration til den nye kageproduktion:

”Vi kan ikke ligge mere centralt i det gamle København. Og når man er her, kan man ikke lade være med automatisk at tænke på Københavns største periode, Guldalderen. Inspireret af netop guldalderen, hvor håndværk og kunst gik op i en højere enhed, har vi lavet vores fortolkning af nogle klassiske danske evergreens,” fortæller Annette Rask Olsen.


Drømmen om en helstøbt desserttallerken
Kagerne er ifølge Annette Rask Olsen mindre end normalt, og det er ikke en tilfældighed. 
 
”Drømmen er, at man i stedet for at spise én stor kage, kan smage lidt forskelligt. Desuden er de geniale som en lille dessert med vores is til. Vores nøddebrud smager fx fantastisk sammen med amber/kokosis, og citronmånen er skabt til vanillieis eller passionssorbet,” siger Annette Rask Olsen. Hendes egne favoritter er nøddebrud og citronmåne:
 
”Nøddebrud elsker jeg på grund af konstellationen mellem vores amberchokolade, nougat og orange. Citronmånen er et hit, fordi den er en klassiker og i vores variant er tilsat ekstra citron,” siger Annette Rask Olsen.
 
De lækre kager bages og sælges næsten alle hverdage i Mad&Vin på Kongens Nytorv.
Magasin.dk bruger cookies for at give dig en bedre oplevelse gemmer vi dine informationer om dit besøg på magasin.dk Læs mere