Indkøbskurv
0
0 varer lagt i indkøbskurven
Få stilen

En plovmand for din nye forårsgarderobe

Hvis du er i tvivl om, hvilke trends og tendenser du skal hoppe med på i år, så har Euromans assisterende moderedaktør Agnes Buch udvalgt sine favoritter blandt vores mange nyheder i Magasin, og alle de udvalgte styles kan fås til under en 500-mand!

Profil

Agnes Buck

Assisterende moderedaktør hos Euroman. Har en professionsbachelor i Sustainable Design fra KEA. Har tidligere arbejdet som stylist. Bor på Christianshavn.

Hvad er det nyeste nye, og hvad skal du investere i, når forårsgarderoben skal findes? Det er et spørgsmål vi stiller os selv år efter år. Forretningerne er igen blevet fyldt med massevis af nyheder, som vi glæder os til at smide over hovedet til sommer. Vi har dog ikke råd til det hele, og derfor har vi fået Euromans assisterende moderedaktør til at udvælge nogle af de bedste nyheder fra Magasin, der alle kan købes til under 500 kr. Vi har samlet alle de cool styles lige nedenunder, og derudover guider vi dig også i, hvad der er på mode i den nye sæson, hvilke tendenser du skal holde øje med og hvilke farver du skal gå efter, så du kan blive klar til fuglefløjt og solskin, når det engang melder sin ankomst. 

Gå efter stilsikre farvekombinationer 
Euromans assisterende moderedaktør Agnes Buch har stylet et look med nyheder fra Magasins herreafdeling, og vi er alle ret vilde med det raffinerede outfit. Hun understreger desuden, at det netop er den stilsikre farvekombination, som man skal gå efter til foråret. 

Strik, skjorte og chinos er noget vi alle kan forholde os til, men derfor behøver det ikke blive kedeligt. Vælg en strik med nistret mønster, og tag en kasket på, for at tilføre dit look en ungdommelig vibe. I en cykelnation som Danmark er en rygsæk altid en god idé!
I år er det de mere stilsikre styles, der fylder modebilledet. Det vil altså være en god investering at gå på opdagelse efter nogle mere klassiske produkter, som du kan bruge på forskellige måder og style op og ned efter behag. Et helt sikkert must-have er en helt enkel hvid skjorte, en cool pull-over strik, men også de klassiske chinos skal være at finde i din forårsgarderobe. Farverne er også klassiske, og som du kan se, er det de rolige naturfarver, der er en af forårets helt store tendenser. Euromans assisterende moderedaktør har blandt andet udvalg de beige chinos fra Magasin du Nord Collection, og de bliver nok rigtig svære at komme uden om i denne sæson. De kan både sættes sammen med en pæn skjorte og pull-over, men de kan også give din hoodie et gevaldigt løft. Du kan heller aldrig få for mange pull-overs. De er specielt rigtig gode i kombination med en skjorte, hvor du kan bruge den klassiske hvide, men du kan også finde en med et cool print, som lige kan give dit outfit lidt mere kant. 

De personlige detaljer
Om det bliver kedeligt? Der er svaret klart nej. Når grundgarderoben skal bestå af mere klassiske styles i denne sæson, så er det bare i højere grad de små personlige detaljer, der skal gøre forskellen. Du kan blandt andet finde en cool statement-ring, der kan tilføre lidt mere rock ’n’ roll til dit outfit, men med nogle farverige sneakers kan du også sparke lidt mere gang i festen eller også skal du finde et cool armbåndsur, der kan være med til at få din personlighed til at skinne igennem. Der er mange måder, du kan opgradere dit outfit på, og med en mere klassisk garderobe er du sikker på, at du ikke skal ud og købe en ny garderobe år efter år.

Get the look
Er du også helt vild med det outfit Euromans assisterende moderedaktør Agnes Buch har stylet, så bare rolig. Vi har nemlig alle de fine nyheder inde hos Magasin, så du kan blive klar til foråret. Så hvis du har forelsket dig i den bløde strik fra Selected Homme eller de stilsikre Chinos fra Magasin du Nord Collection, så har vi samlet alle produkterne til dig lige her.
Pssst… Hvis du stadig mangler noget inspiration til, hvad du skal klæde dig i til foråret, så kan du også booke en tid hos vores Personlige Shopper lige her. Måske stikker din stil i lidt forskellige retninger, mangler du tøj til en bestemt lejlighed eller vil du bare gerne inspireres, så hjælper de dig, men selvfølgelig også inden for dit budget. 
Magasin.dk bruger cookies for at give dig en bedre oplevelse gemmer vi dine informationer om dit besøg på magasin.dk Læs mere