Indkøbskurv
0
0 varer lagt i indkøbskurven
Nyheder

Vi tæller ned til jul med jeres personlige julehilsner

Den mindste hilsen kan glæde mere end den største gave, og i år løfter vi sløret for årets nok mest hjertevarme og hyggelige nedtælling til jul. Helt frem til jul viser vi jeres julehilsner både på TV, i vores vinduer, på sociale medier og lige her på Ajour. 

Magasin er hele Danmarks julegavehus og vi har været en fast del af rigtig mange danskeres jul i 150 år. Vores forretninger er fyldt med en masse traditioner og klassiske juledyder, men i årenes løb har julen og juleånden alligevel udviklet sig en smule. 

En gang sendte vi personlige, håndskrevne julehilsner til hinanden med posten, og i dag giver vi 1,2,3 eller fire ekstra gaver, men glemmer nogle gange, hvad julen egentlig handler om – nemlig at fortælle at vi holder af hinanden.



Derfor har vi valgt at give noget tilbage til jer i december. I har sammen med os fortalt jeres kære at I holder af dem med en personlig julehilsen, og det er der kommet en række hyggelige, rørende og hjertevarme julehilsner ud af, som du fra den 01. december kan se på landsdækkende TV, i Magasins vinduer, her på Ajour og på vores sociale medier, hvor vi hver dag vil vise en ny hilsen. 

På den måde kan vi tælle ned til jul på den mest fantastiske måde – nemlig sammen med jer. 


I Magasin i Aarhus og på Kgs. Nytorv var en masse fantastiske mennesker forbi for at sende deres julehilsen til en de holder af, og de mange fremmødte havde alle forskellige, kærlige og ikke mindst personlige historier at fortælle om netop deres julehilsen. Ud af de mange deltagere blev 24 heldige udvalgt til at være med i Magasins julehilsen-føljeton, der består af én hilsen for hver kalenderlåge, fra et hjerte til et andet. 


Vi glæder os til at vise jer de mange skønne hilsner, der med garanti kan få både julestemningen og julekærligheden helt i top, og hvem ved, måske er der en hilsen til dig iblandt? 

Magasin.dk bruger cookies for at give dig en bedre oplevelse gemmer vi dine informationer om dit besøg på magasin.dk Læs mere