Indkøbskurv
0
0 varer lagt i indkøbskurven
Nyheder

Hør mere om vores nye univers på 4. etage

I Magasin på Kongens Nytorv er vi nu helt færdige med vores store ombygning af 4. etage, og nu er vi endelig klar til at byde velkommen i et helt nyt univers med fokus på sport, friluftliv og tech! 

I Magasin har vi længe arbejdet på at skabe et fedt univers oppe på 4. etage, hvor du kan købe alt det nyeste inden for sportsudstyr, friluftliv og tech. Du kan blandt andet besøge vores sprit nye Spejder Sport-butik, der bugner af grej til eventyr uden for byen. Der kan du finde din næste backpack-rygsæk, det nyeste skrig inden for vandrestøvler eller den helt rigtige jakke til din næste fjeldvandring. Du kan også finde vores nye Sportmaster-afdeling, hvor du kan få lavet løbetest, og du kan få det nyeste sportudstyr og gear. Men derudover kan du også komme op i en verden af det fedeste tech, hvor enhver gadget-nørd vil kunne bruge timer. Vi har blandt andet givet Smartech endnu mere plads, så de har fået plads til mere af det nyeste inden for gadgets! Du kan også besøge vores nye Humac-afdeling, hvor du får den fulde MAC-oplevelse, men den rummer også det nyeste fra B&O samt SMART HOME. Vi har virkelig glædet os til at åbne, og du kan læse meget mere om hele etagen her! 

Friluftsliv midt i København

Er du en friluftsnørd, der bor inde i byen? Så bliver du nok glad for at høre, at Spejder Sport er rykket ind på 4. etage med et stort nyt udeunivers. Danmarks største og ældste udbyder af outdoor-grej har sendt danskerne på udendørs eventyr siden 1945, og nu er de også at finde inde midt i København. Vi lever alle i en travl hverdag, hvor vi skal være på hele tiden. Som kontrast til det har vi brug for at koble fra og komme tættere på naturen og ikke mindst os selv. Dette  -sammenholdt med klimabelastningen ved at rejse - betyder fokus på ”stay-cation” og ferieløsninger i kortere afstand fra hjemmet. Derfor vil vi gerne tale for ferier i dansk natur og fjeldet i Skandinavien, og i Spejder Sport finder du udstyret til det hele. Der er fede brands som Patagonia, Bergans og ikke mindst kædens eget brand Asivik, der er et kig værd. Når du handler i Spejder Sport støtter du i øvrigt også et godt formål. Hele virksomheden er nemlig ejet af spejderne, og derfor går overskuddet af dine køb til, at børn og unge får en masse oplevelser, de kan bruge resten af livet.

Kom ind og se den nye Spejder Sport på 4. etage, hvor vi er åbnet med et kæmpe udvalg af det bedste udstyr til din næste tur ud af byen! 

Sportsmaster til de sporty

For de mange sportsfreaks i København har vi lavet et helt nyt univers, hvor de sporty kan finde alt, hvad hjertet begærer. Sportsmaster er nemlig rykket op, og de har fået mange flere kvadratmeter at boltre sig på. Det betyder også et meget større udvalg af sportstøj, sportssko, men også brands. I det nye univers kan du finde alt udstyret til din næste løbetur, men der er også gear til fodboldtræningen, din næste tur på tennisbanen og meget andet. På den nye etage står de også klar med den bedste rådgivning inden for løb, hvor de foretager løbeanalyser og vejleder dig i den helt rigtige løbesko. Hvis du døjer med læn, ryg eller knæsmerter, så kan de også hjælpe og rådgive dig til formstøbte såler, der passer til dit behov. I Sportsmaster går de aldrig ned på udstyr, og derfor finder du altid det mest moderne tøj og gear på markedet.

Vi kan kun anbefale, at du kommer op i Sportsmaster på 4. etage næste gang, du skal finde det rigtig udstyr og tøj. De har altid det nyeste på markedet, hvor du kan shoppe et stort udvalg fra Stella McCartney, Adidas, Fila, Garmin, H2O, Helly Hansen, Hummel, Nike, Newline HALO, Puma og mange flere. 

Smartech for hele familien

Der er gode nyheder til alle gadget-fans. På 4. etage har vi nu givet endnu mere plads til Smartech, der kan få et hvert tech-hjerte til at slå en lille smule hurtigere.

Afdelingen er nemlig fyldt med de nyeste, smarteste og mest innovative produkter, der kan gøre din hverdag lidt smartere. Det er for eksempel muligt at købe en intelligent dørklokke, der med en app gør det muligt at se og tale med dem, der ringer på. Eller hvad med de super smarte solbriller fra Spectacles, der kan tage billeder og video, så du kan have hænderne fri. Blandt de mere specielle devices finder man blandt andet Petcube. Et interaktivt kæledyrskamera, hvor du både kan se, tale og lege med dit kæledyr, ligegyldigt hvor du befinder dig. Hos Smartech finder du også Pearl, et must-have gadget til dametasken. Pearl er både en transportable power bank og et spejl på en og samme tid. Det indbyggede LED lys er perfekt til at fikse makeuppen på farten og giver det ultimative selfie-lys.

Kom gerne ind i vores helt nye Smartech-afdeling på Kongens Nytorv og leg, test og hold dig opdateret. Der er noget for alle og enhver! 

Mere gadget med Humac

Vi synes selvfølgelig ikke, at det var nok med kun Smartech, og derfor har vi også flyttet Humac med op. På den nye 4. etage udvider de også med endnu flere kvadratmeter, hvor du kan få Danmarks største udvalg af Apple produkter, men det er ikke det hele. Den nye forretning rummer også en stor afdeling med B&O, hvor du kan få alt det nye inden for højtalere. Det er klassisk og elegant design kombinerede med den nyeste teknologi inden for lyd. I den nye Humac-afdelingen finder du også SMART HOME, der både kan hjælpe dig med at fodre dit kæledyr, tænde kaffemaskinen om morgenen, opvarme badeværelset inden du står op, og mange andre muligheder for at styre boligens elektronik fra din smartphone.

Derfor kan vi kun anbefale på det varmeste, at du kommer op og besøger vores tech-afdeling på 4. etage, hvor de fleste gadget-nørder ville kunne bruge rigtig mange timer.