Indkøbskurv
0
0 varer lagt i indkøbskurven
Vi guider

Velvalgt vin

Er du tvivl om hvilke vine du skal vælge til julemiddagen eller til festivitassen Nytårsaften? Fortvivl ej - her er guiden til dig.

Til al den lækre mad høre også lækre drikkevarer, men det kan være svært at finde de helt rette vine til maden. Derfor har vi lavet denne lille guide så du kan finde lige præcis de vine der passer bedst til din menu.

Den intense portvin

En colheita er en portvin fra én enkelt årgang, der modner på fade. Den får elegante og komplekse aromaer og en silkeblid tekstur. Minimumskravet er lagring i syv år, men hos Pocas har man stadig Colheitavine fra 1964 og 1967, der endnu ikke er tappet på flaske! Maria Manual Maia har ansvaret i vinmarken og druerne høstes fra 40 til 60 år gamle vinstokke.

Den overraskende dessertvin

Malus Danica er en ganske enestående dansk æblevin af bl.a. Ingrid Marie, Cox Orange og Filippa. Hver sort plukkes separat og presses straks efter til most. Mosten fryses og optøs igen ved 0°. Det koncentrerer mosten til en tyktflydende æblesirup, der koldgærer på vingården udenfor Randers i 12-14 måneder. Resultatet er en intens æbleoplevelse med tårnhøj syre, der balanceres af en sirupsagtig æblesødme og fylder munden med stor velsmag. Malus Danica nydes afkølet, gerne ved 5-8°, til fx ikke for aromatiske oste eller dessert.

Den smagfulde hvidvin

Les Grands Champs er en sancerre til den lidt fede side med masser af citrus og en smøragtig tone – lidt som en engelsk lemon curd. Fætrene Benoit og Paul fra Domaine Fouassier understreger vinens diffuse karakter med overraskende og fortløbende smagsindtryk.

Den spændende rødvin

Den spanske rødvin fremstår rubinrød med violette refleksioner og byder sig til med en fin duft af røde frugter, friske urter og pikante noter af orangeblomst, der fint finder det lette strejf af vanilje og kokos fra fadene. Den er frisk, saftig og godt balanceret i munden, med associationer til store blommer og brombær. Trods sine 14% er den til den lette side, og dens delikate syre bevirker at indtrykket er meget forfriskende.

Den klassiske søde

Sauternen fra Château Doisy-Daëne i Barsac er topvinen blandt Dubourdieufamiliens vingårde. De erfarne drueplukkere – nogle har deltaget i høsten i mere end 30 år - går gennem markerne 3-5 gange for at fange druerne på det tidspunkt, hvor koncentrationen af det “ædle råd”, der giver den søde sauterne dens fantastiske smage, er optimal. Den søde druemost udvindes gennem langsom presning, inden den forvandles til vin på både små fade og rustfri ståltanke.

De gode nytårsbobler

Den let sødmefyldte udgave af en champagne, vi i mere end 20 år har importeret med et særlig mærkat til Falsled Kro. Druerne er 34% Chardonnay, 33% Pinot Noir og 33% Pinot Meunier, der høstes fra familiens marker rundt om den lille landsby Hautvillers. Vinen gærer dels i rustfrit stål, dels i egefade og tilsættes efterfølgende op til 20% ældre og mere koncentreret vin afhængig af årgang. Vinen eftergærer på flaske i op til 24 måneder, hvorefter bundfaldet skydes bort, og der tilføres ca. 25-30 g sukker pr. liter vin. Server ved 7-8° til ikke for søde desserter og naturligvis sammen med kransekagen nytårsaften.

Den gode Bordeaux

Lalande de Pomerol ligger tæt ved selve Pomerol i Bordeaux. Vinene er ikke helt så dyre som ægte Pomerol, men de bedste slotte har mange af det verdenskendte områdes kvaliteter. Château Belles-Graves er et af disse slotte. Vinen bliver produceret på 80% Merlot og 20% Cabernet Franc, der skaber balance mellem fylde og friskhed. Jacques Cousteau havde slottet som fast leverandør til sine skibe Calypso og l’Alcyone. Det siger noget om deres robusthed, at de tåler den hårde medfart på verdenshavene. Vinen har en tiltalende duft og smagen er saftig og robust, men ikke upoleret. En tiltalende madvin, perfekt til mørkt kød og gode vildtretter og bedst ved 16-18°.

Har du spørgsmål?
Online
33 18 20 05

Man - søn: kl. 09.00 - 21.00

Forretninger
33 11 44 33

Man - fre: kl. 10.00 - 17.00

Weekend og helligdage: Lukket

1
Magasin.dk bruger cookies for at give dig en bedre oplevelse gemmer vi dine informationer om dit besøg på magasin.dk Læs mere