Marie Jedig x Markberg - Trendy Tasker - Magasin.dk
Indkøbskurv
Kurv 
(0)
0 VARER
ajour-trendytasker_mariejedigxmarkberg
Nyheder

Trendy tasker Marie Jedig x Markberg

Den danske modeblogger Marie Jedig har i samarbejde med Markberg udviklet en ny taskekollektion, hvor æstetik og kvalitet er i fokus.

Profil

Marie Jedig

Marie Jedig er 24 år og fuldtidsblogger på Mariejedig.com, som hun har vundet flere blog-priser for. Herudover arbejder hun som freelance stylist og model. 

Følg på bloggen mariejedig.com

24-årige Marie Jedig er vild med skønne tasker! Og særligt i god kvalitet. Derfor er samarbejdet mellem hende og Markberg et perfekt match. Den nye mini-taskekollektion leder tankerne hen på 50’erne og 60’erne, og Marie har designet taskerne ud fra den idé, at der skal være en taske til hver anledning, og at alle produkter kan anvendes på forskellige måder alt efter behov og styling. At taskerne betyder noget helt særligt for Marie ses i produktnavnene. Hun har nemlig opkaldt dem efter personer, der er betyder noget for hende. Eksempelvis er ”Guggenheim" hendes søsters kælenavn, og "Lilli" er hendes niece, mens "Sonja" er hendes mormor, og "Tut" er hendes mors kælenavn. Taskerne er lavet med hjerte, og derfor drømmer Marie om at se en af hendes tasker over armen på en tilfældig kvinde på gaden.

Tre hurtige til Marie

Hvor stor er din egen taskesamling, og er der en gennemgående stil?
 "Den er nok ikke så stor, som man skulle tro! Jeg er god til at skille mig af med de tasker, jeg ikke får brugt for at gøre plads til nye køb. Den gennemgående stil vil umiddelbart være minimalisme og god kvalitet. Jeg elsker et tidløst og klassisk design, som fungerer som final touch til alle outfits." 

Hvad har været det sjoveste ved samarbejdet?
 "At få lov til at lege og være kreativ. Jeg vil helst have en finger med i spillet hele vejen igennem, når jeg laver noget, og alle lag og elementer i processen er som en leg, fordi jeg får lov til at skabe ud fra en idé." 

Hvilke tanker har du gjort dig i forhold til dit design, og hvor fik du din inspiration fra?
 "Inspirationen er hentet fra fortiden og er krydret med et funktionelt element fra hverdagen hos den moderne kvinde. Alle taskerne har en form for praktisk funktion, og kan bruges på flere måder og i forskellige situationer."
Magasin.dk bruger cookies for at give dig en bedre oplevelse gemmer vi dine informationer om dit besøg på magasin.dk Læs mere