Magasin Style Challenge: Denim Dream - Magasin.dk
Indkøbskurv
Kurv 
(0)
0 VARER
ajour-stylechallenge_denimdream
Vi guider

Magasin Style Challenge: Denim Dream

Super seje Johanne Kohlmetz blev sluppet løs i Magasin, hvor hun på fem minutter skulle style et outfit under temaet Denim Dream. Se hvad hun gik efter og få tips til styling af denim her.

Profil

Johanne Kohlmetz

Johanne er 20 år og bor i Odense. Hun blogger på JohanneKohlmetz.dk og har en Youtube-kanal, hvor hun laver videoer om alt fra DIY, skønhed og mode til mad, og tanker om livet. 

Følg på Youtube@JoahnneKohlmetz

Denim er en evergreen. Det hårdføre materiale gjorde sig først som arbejdstøj, og har siden fået en fast plads i de fleste klædeskabe verden over. Men hvordan bruger vi egentlig denim? Vi har det måske med at løbe en smule sur i almindelige blå eller sorte jeans, så vi vil derfor gerne give dig et par tips til, hvordan du bruger dine denim styles.

Double Denim

Dobbelt så meget denim er … dobbelt så godt! Denim på denim har i den seneste sæson været et kæmpe hit og populariteten vil ingen ende tage. Er du også vild med denim på denim looket, men er du nervøs for at kommet til at ligne noget fra en dårlig westernfilm? Hvis du holder dig til at kombinere forskellige nuancer af denim, og ikke går amok med denim hatte, sko og tasker, så er du good to go!

90’er denim

Denim og 90’erne hænger uløseligt sammen, og du kan skabe dit helt personlige 90’er look ved at blande denim i forskellige vaske og farver, mix med basics som sweatshirts og T-shirt og skal dit helt eget udtryk. Du kan eksempelvis hoppe i dine yndlingsjeans tilføje en oversize bomberjakke, for at få den tilbagelænet og cool 90’er-vibe.

Cowboyjakken

Den klassiske amerikanske denimjakke får en renæssance denne sæson. Og det er ikke nødvendigvis kun som overtøj. Du kan nemlig sagtens bruge jakken i stedet for en blazer, og have den på indendørs.
Magasin.dk bruger cookies for at give dig en bedre oplevelse gemmer vi dine informationer om dit besøg på magasin.dk Læs mere