Magasin Onlineshop - Køb dine varer og gaver online
CurrentCustomer.registered: false
CurrentCustomer.authenticated: false
Indkøbskurv
Kurv 
(0)
0 VARER
ajour-pradas_sommerlook
Vi guider

Marie Thomsen: Sådan kopierer du Pradas perfekte sommer look

Bliv klar til sol og sommer med Pradas Resort look, der blandt andet byder på fine fletninger og smukke læber. Makeupartist, Marie Thomsen, guider dig til Pradas smukke look her.

Profil

Marie Thomsen

Marie er makeupartist og beauty blogger på Marieandthemakeup.com.
Key makeup artist for Maybelline New York og mor til Viola på 6 år.

Følg på Instagram@mariethomsenbaby

Da Prada for nyligt afholdte deres Resort show, knuselskede jeg modellernes hår og makeup – intet mindre. Det var sporty og feminint på en og samme tid, med enkle ‘girly' fletninger, smuk, fugtet hud og en flot, mat, orange-rød læbe.
Looket er ikke bare super smukt i sig selv, det er faktisk også ret anvendeligt, hvis du spørger mig, og kan bruges til alt lige fra sommerens festivaller, til en tur på stranden eller når du skal holde grillfest i haven. De praktiske fletninger gør at du ikke behøver bekymre dig om håret (eller luftfugtigheden!) og med et minimum af makeup, er det naturlige look også brugbart i løbet af dagen.

Pradas smukke makeup er skabt af den super populære og internationalt anerkendte makeupartist Pat McGrath, og kræver ikke så meget andet end ensartet hud og den rigtigt læbestift.

Sådan gør du

Begynd med at vælge en let dækkende foundation med en sheer finish, så huden lever og ikke ser for ‘makeuppet' ud. Du kan selvfølgelig dække lidt ekstra efter behov, hvis du eksempelvis har lidt rødmen eller mørke rander du gerne vil af med.

Derefter skal du vælge en læbestift i den helt rigtige orange-røde tone, som passer til dig. Jeg er selv vild med den der hedder ’Lady Danger’ fra MAC. Hvis du har svært ved at vurdere, hvad den helt rigtige tone er, så tag et smut forbi beauty-afdelingen i Magasin og få hjælp til at finde den rigtige farve – det kan godt betale sig.

Du skal begynde med at tegne dine læber op med en læbeblyant i samme farve som læbestiften. Når du har gjort det, fylder du dine læber ud med blyanten. Det gør at du opnår en ekstra intens farve og holdbarhed. Til sidst påfører du læbestiften på hele læben. ’Kys’ en serviet, så det overskydende farve forsvinder fra læberne, og giv dem så en omgang mere med læbestiften.

For at give dit ansigt lidt kulør og glød, og selvfølgelig for at understrege dine kindben, skal du ligge lidt mat bronzer lige under dine kindben.

Til sidst tegner du dine bryn let op og påfører en brow gel. Det samler dit ansigt og giver looket finish.

Hvis du også er vild med fletningerne, så deler du dit hår i to lige store dele med en midterskilning. Flet hver del og afslut fletningerne med små, gennemsigtige elastikker og giv håret lidt ekstra glans med en glasspray. Husk, at dine fletninger ikke må være alt for poleret, men gerne lidt tilfældig.

Rigtigt god sommmer!

Magasin.dk bruger cookies for at give dig en bedre oplevelse gemmer vi dine informationer om dit besøg på magasin.dk Læs mere