Magasin Onlineshop - Køb dine varer og gaver online
CurrentCustomer.registered: false
CurrentCustomer.authenticated: false
Indkøbskurv
Kurv 
(0)
0 VARER
ajour-lalaland_MariaJernov
Vi guider

Lækre Los Angeles Tag med Maria Jernov til LaLa-land

Sukker du efter en tur til solrige LA? Kig med her hvor Maria Jernov giver dig sine bedste tips til det amerikanske ferieparadis.

Profil

MARIA JERNOV

23-årige Maria Jernov er blogger på fuld tid fra modens farverige verden. Maria har mere end 41.000 følgere på Instagram.

Følg påmariajernov.com

Lala-land er intet mindre end et magisk sted. Så er det sagt! Det er som om der er en helt særlig stemning, som bare ligger i luften. Jeg vil aldrig påstå det er en smuk by, der er en smuk strand, ja, men smuk by, not so much. Men alligevel får man en uforklarlig følelse i maven, så snart man lander under den tunge smog. Håb måske? Anything can happen!

Jeg har faktisk ikke helt tal på, hvor mange gange jeg har været i LA efterhånden, 5 gange? Måske 7 gange? Jeg har i hvert fald været der en del, og har derfor opbygget en ret lang liste af steder, som jeg altid besøger når jeg er der, og hvis du står og skal afsted eller måske planlægger en tur til Los Angeles til sommer, så er her en lille guide til fem ting, som jeg i hvert fald vil anbefale at du prøver eller ser.

Rigtig god fornøjelse!

  • Whole Foods
    Hvis du har lejet dig ind i en Airbnb-lejlighed og du skal have lidt til køleskabet, bør du onde dig selv en tur i Whole Foods. Det er et wonderland for alle der elsker økologi, friske råvarer og veganske produkter. Frugt og grønt er stablet i pyramider og du kan få alt hvad dit hungrende, sundhedselskende hjerte begærer. Du skal dog lige være opmærksom på, at det er super dyrt, og svarer sig til at shoppe amok i en velassorteret specialbutik herhjemme - lad dig ikke narre af dollarens små tal på prisskiltene. 
  • Soho House Malibu
    Hvis du gerne vil føle dig som en del af Los Angeles jetsetterne, så skal du spise frokost på Soho House i Malibu. Her serveres lækker mad og så er der ofte Hollywood stjerner ved det næste bord. Husk at bestille bord i rigtig god tid, her går man ikke bare ind og sætter sig.
    Se mere her.
  • California Donuts
    Hvis du har en sød tand og gerne vil lave et killer instagram-billede, så bør du tage en tur forbi California Donuts. De laver alverdens sjove donuts med sej udsmykning, og så smager de fantastisk. Og for det ikke skal være løgn, så har de døgnåbent! Only in America, right?
    Se mere her.
  • Pacific Palisades
    Hvis du, ligesom mig, er glad for at køre, så skal du tage på en lille sightseeingtur på egen hånd. En af de bedste ting jeg ved, er at kigge på huse. Jeg synes det giver en fantastisk fornemmelse af en by eller et område, lige meget hvilket land man besøger. Udover at du selvfølgelig bør køre en tur gennem Beverly Hills, bør du også tage en tur op til Pacific Palisades. Beliggende for enden af Santa Monica, helt oppe i bakkerne, ligger et helt fantastisk boligområde som man kun kan forestille sig. Smukke huse og perfekte grønne plæner ligger på rad og række, og man kan kun forstille sig, hvilket liv disse mennesker må leve. Der drømmer jeg helt sikker om at bo en dag. What a life!
  • Ocean Avenue
    Hvis du gerne vil bo som de lokale mens du besøger LA, så vil jeg forslå at du finder et sted i Venice Beach. Ryk et par gader væk fra standen og alt tumulten, og nyd hvordan det ”almindelige” Los Angeles liv leves. Her vil du finde små kaffe-spots, surfere på vej hjem fra standen med deres boards og så bor man lige ved siden af de lokale, der elsker Venice. Jeg er selv særligt vild med Ocean Avenue, der er en ren og lækker gade med små fine Venice huse, og så ligger den et stenkast fra kanalerne og er i gå afstand til stranden. Helt perfekt!
Magasin.dk bruger cookies for at give dig en bedre oplevelse gemmer vi dine informationer om dit besøg på magasin.dk Læs mere