Få tips til hvordan du opnår den helt perfekte barbering - Magasin.dk
Indkøbskurv
Kurv 
(0)
0 VARER
ajour-den_perfekte_barbering
Apoteker
Vi guider

Få tips til hvordan du opnår  den helt perfekte barbering

Om du er til en close shave eller et flot, veltrimmet skæg, så hjælper Barberians dig med at opnå den helt perfekte barbering med deres tips og tricks.

Vil du have lidt af den traditionelle barbershop atmosfære og samtidig få de bedste tips til den helt perfekte barbering? Så er du kommet til det helt rigtige sted, for vi er teamet op med danske Barberians, der grundlægger Martin i spidsen, søger for at alle mænd kan få den ultimative barberingsoplevelse med deres old-fashioned barberredskaber og økologiske produkter. Vi har taget en snak med Martin om, hvordan idéen om traditionelle barberingsredskaber opstod og Københavns betydning for Barberians, og så kan du få Barberians bedste tips til den helt perfekte barbering.

Inspiration fra de amerikanske barbershops 

Bag Barberians finder du Martin. Han er en ambitiøs, ung mand fra København med en stærk vision. På trods af den store inspiration fra de amerikanske barbershops, betyder de københavnske rødder meget for ham. I de amerikanske barbershops byder de velkommen i et fælleskab, de servere whiskey og der finder man sig ret hurtig til rette blandt de andre mænd, men den erfarne barber tager hånd om en. Denne positive oplevelse blev hurtigt til en personlig interesse, hvilket resulterede i etableringen af Barberians brandet i Danmark. På trods af at de californiske inspirationskilder, har Barberians skabt deres eget univers, hvor de københavnske rødder betyder meget for brandet.

”Særligt om sommeren viser København sig fra sin bedste side. Her findes en unik atmosfære, der er kendetegnende for hovedstaden. At gå nede ved havnen en sommermorgen. Solen står op. Butikkerne og cafeerne åbner og puster så småt liv i gaderne. Rundt omkring findes gamle bygninger, der hver især fortæller en historie. Det er stunder som disse, hvor man rigtigt oplever København, og hvor man er stolt over at kunne kalde det hjem,” fortæller Martin og fortsætter, ”Den stemning har været meget inspirerende for Barberians. Vi ville skabe et univers, hvor kunden bydes velkommen i trygge, familiære rammer, og kan føle sig hjemme. Et univers, der vækker sanserne, og giver velvære i hverdagen.”

Barberians tager dig med helt ned i den københavnske historie og sætter fokus på gammeldags skikke, klassisk design og produktkvalitet. De værner om ægtheden og den klassiske barberoplevelse, og derfor er alle produkter udviklet fra bunden af kvalitetsråvarer fra hele verden, ligesom dufte og konsistens er nøje sammensat for at give netop dét dét maskuline udtryk, som Barberians står for.
Et skæg er mandens vigtigste accessory. Dit skæg er udtryk for din personlighed og en del af din identitet. Der findes derfor ingen opskrift på det perfekte skæg. 
Martin Mollerup, Barberians

Det perfekte skæg

Et skæg er mandens vigtigste accessory. Der findes dog ingen opskrift på det perfekte skæg. Dit skæg er udtryk for din personlighed og en del af din identitet. Derfor er det op til dig selv at finde ud af, hvem du er, og hvordan du skaber det rigtige udtryk. Der findes mange forskellige skægstile som eksempelvis; fuldskægget, overskægget eller skægstubbe. Det handler om at finde sin egen stil. Ansigstypen spiller dog også en rolle for hvilken skægstil, der er perfekt for dig. Et rundt ansigt vil eksempelvis have godt af mere en mere tæt kindbarbering med længde på skægget. Har man derimod et aflangt ansigt, kan man skabe ekstra fylde og markere kæben ved at studse skægget langs hagen, og lade det være fyldigere ved kinderne. På denne måde bør dit skæg altså tilpasses både din personlighed og din ansigtsform for at skabe et unikt udtryk. 

Sådan får du den perfekte barbering

Den bedste barbering kræver de bedste produkter. En skarp skraber eller barberkniv tillader, at barberingen bliver så glat, jævn og lækker som muligt. Derudover kan den rigtige forberedelse og pleje af huden hjælpe til at give den bedste oplevelse. Her giver vi vores guide til den perfekte barbering i ægte Barberians-stil!

Inden en barbering er det vigtigt at forberede huden for at forebygge irriteret hud og rifter. Prøv eksempelvis vores Pre-Shave Oil, der sikrer en let og komfortabel barbering. Ingredienserne er nøje udvalgte for at beskytte, blødgøre og styrke huden. Olien påføres roligt efter ansigtet er vasket inden brug af barbercreme. 

Ingen barbering uden barbercreme. Vi anbefaler vores egen barberkost og Shaving Cream, der forebygger hudirritation og efterlader huden blød og fugtig. Anvend eventuelt vores shaving brush for bedre opskumning og fyldighed, der er ideel til sart hud. Cremen opskummes med en smule vand og påføres med børsten i cirkulære bevægelser for at sikre, at skummen absorberes bedst. Huden er nu beskyttet og klar til barbering.

Til selve barberingen kan man ikke gå på kompromis med kvaliteten. Vi anbefaler her enten vores barberkniv, eller vores Safety Razor. Hvor barberkniven er for de øvede og tålmodige, har vores safety razor en beskyttende komponent mellem bladet og huden, der sikrer, at du ikke skærer dig ved barbering. Dermed gør den det nemt at kontrollere barberingen og skabe det perfekte look. Start barberingen der, hvor der er mindst skæg, og afslut der, hvor der er tættest skægvækst. Barber altid med hårene i rolige bevægelser og stræk huden med din ledige hånd. Mærk hvordan huden er glat, blød og uden rifter. Rengør efterfølgende og påfør koldt vand. Dette lukker porerne og reducerer hudirritation.

Til sidst skal huden plejes for at tilføre fugtighed og undgå irritationer. Vores egen Face Cream & Aftershave er perfekt til dette formål. Den kan anvendes både som daglig ansigtscreme og som aftershave efter barberingen. Face cream & aftershave giver en blød, velduftende og frisk hud, og med dens nedkølende effekt er den særdeles velegnet til sensitiv og irriteret hud. Ligesom alle vores andre produkter indeholder den naturligvis ingen skadelige parabener, farvestoffer eller alkohol. Undgå generelt produkter der indeholder alkohol, da disse udtørrer din hud.

Tillykke, du har nu plejet både hud og skæg, og er nu klar til en ny dag. Som bonus er alle vores produkter økologiske og har en frisk, behagelig duft, som går godt i spænd sammen. Oplevelsen fuldendes med vores No. 01, Eau de Parfum; en lækker, maskulin parfume med nøje udvalgte ingredienser fra det berømte parfumeområde Grasse i Frankrig. 

 

De største fejl ved barbering

En barbering kan være en fantastisk oplevelse, der tilfører velvære og glæde i hverdagen. De fleste har dog oplevet irriteret hud eller andre gener efter barbering, der ødelægger oplevelsen. Vi giver her et par eksempler på de største fejl, man kan begå, når man barberer sig. 

Dårlig forberedelse
Dårlig forberedelse er en klassisk fejl, og skyldes ofte tidspres eller mangel på de rigtige produkter. Du kender det sikkert nok. Du har travlt en morgen, og barberingen skal hurtigt overstås. Men lidt koldt vand i hovedet er bare ikke nok. Det tager huden op til tre minutter, før den er rengjort og hydreret til barbering. En fugtende olie kan hjælpe med at beskytte og klargøre huden. Vi anbefaler naturligvis vores egen økologiske pre-shave oil, der sikrer en glat overflade og beskytter huden mod irritationer. Barbercremen er mindst ligeså vigtig. Uden creme kan du risikere indgroede hår, rifter og stærk hudirritation. Prøv eksempelvis vores shaving cream, der giver en lækker, fyldig opskumning, og er ideel til følsom hud. Den består af nøje udvalgte organiske og naturlige ingredienser og vitaminer, der blødgør og fugter din hud, og gør den klar til den perfekte barbering!

Brug altid kvalitetsprodukter
Generelt er kvaliteten af produkterne essentiel for den endelige oplevelse med barberingen. Aftershave med alkohol udtørrer eksempelvis huden og får dig til at se ældre ud. Et slidt barberblad kan give hudirritation, rive hårene op af hårrødderne og giver derudover større risiko for, at du skærer dig under barbering. Sørg derfor for at anvende produkter af høj kvalitet for at få den bedst mulige barbering. Vi anbefaler økologiske produkter, der ikke indeholder skadelige parabener og farvestoffer. En god barberkniv er ligeledes en investering, og kvaliteten kan mærkes på både anvendelighed og holdbarhed. 

Så tag dig god tid, når du barberer dig, og sørg for at have gode produkter til rådighed. Sådan sikrer du en jævn og lækker barbering og en god oplevelse. 

Magasin.dk bruger cookies for at give dig en bedre oplevelse gemmer vi dine informationer om dit besøg på magasin.dk Læs mere