Gastronomiske lækkerier - Magasin.dk
Indkøbskurv
Kurv 
(0)
0 VARER
ajour-Instagram_inspo_mad
Vi elsker

INSTAGRAM INSPO: Gastronomiske lækkerier

Årh, alle de flotte madbilleder, der sætter gang i mundvandet. Vi har samlet fire Instagrammere, som gerne måtte ligge vejen forbi vores køkken!

Ny inspiration til hverdagsmaden, menuen til gæsterne, madpakker, snacks, nemme retter … Ja, vi kunne blive ved. Det der med mad er ikke altid lige let. Men det laver vi om på nu, for vi har samlet nogle af de mest inspirerende madprofiler på Instagram, som du skal følge.

@ signebay
Selveste Vouge har forelsket sig i hende, og det samme har vi! Fotograf, opskriftsudvikler og madstylist, Signe Bay, tager smukke billeder af sæsonens lækre råvarer i en rå, men samtidig feminin, skandinavisk stil. Og hvis det ikke skulle være nok, så tager Signe også billeder af de lækreste kager, du med sikkerhed vil falde i svime over. Så gør som Vogue og følg Signes profil her.

Fotos af @Signebay

@sassykitchen
Fotografen Julia Gartland, der til dagligt har base i Brooklyn, New York, er selvlært kok og bager. Julia har kastet sin kærlighed på det glutenfrie køkken, og udvikler selv masser af opskrifter af rene, sunde sæsonvarer. På sin Instagramprofil deler hun ud af sine flotte billeder, der vil få de flestes maver til at knurre.

Fotos af @Sassykitchen

@lumadeline
Morgenmaden er dagens vigtigste måltid. Det ved de fleste af os. Og Madeline Lu, der er født i Kina, men har boet flere forskellige steder i verden, ja, hun ved det uden tvivl, for hendes Instagramprofil er fyldt til randen med lækre morgenmadsbilleder. Du kan lade dig fordybe i de skønne, farvestrålende billeder og drømme dig hen til morgenmad i San Francisco Bay. 

Fotos af @Lumadeline

@nonihana_
Yukiko Masuda er blomsterstylist, hvilket tydeligt smitter af på hendes Instagramprofil, der er en overdåd af de fineste blomster og buketter. Selvom Yukiko er fra Tokyo, har hun en svaghed for de danske Lyngbyvaser og den nordiske stil. Og skulle det ikke være nok, så deler hun indimellem også de fineste, gastronomiske lækkerier. Med Yukikos billeder i dit feed får du lyst til at fylde dit hjem med blomster i alle afskygninger - hver dag. 

Fotos af @Nonihana_

Magasin.dk bruger cookies for at give dig en bedre oplevelse gemmer vi dine informationer om dit besøg på magasin.dk Læs mere