Foodfanatic - Sådan laver jeg en opskrift - Magasin.dk
Indkøbskurv
Kurv 
(0)
0 VARER
ajour-Foodfanatic_opskriftguide
Vi guider

FOODFANATIC:  "Sådan laver jeg en opskrift"

Nadia Mathiasen, der står bag bloggen Foodfanatic, udvikler opskrifter på lækre retter, og nu kan du blive klogere på, hvordan en opskrift egentlig bliver til.

Vi har alle sammen prøvet det… At stå i køkkenet og ikke have nogen som helst idé om hvad der skal på menuen. Og hvad gør vi så? Vi finder selvfølgelig inspiration i det store udvalg af lækre opskrifter! 

 

Men hvordan bliver alle de lækre opskrifter på uimodståelig mad egentlig til? Vi har spurgt Nadia, der ud over at drive bloggen Foodfanatic, også er journalist og opskriftsudvikler, hvordan hun skaber en helt ny opskrift.

Råvarerne
Det er nemmest at udvikle en ny opskrift, hvis man begrænser sig en anelse, da det giver fokus. Derfor tager jeg gerne udgangspunkt i en enkelt råvare, og ud fra tanker om den bygger jeg resten på. 
I stedet for at proppe en helt masse på, så er det simple ofte også det bedste. Det kan eksempelvis være en T-bonesteak, hvor jeg tænker over, hvad der kunne være lækkert til den. Det blev lige netop i dette tilfælde en lækker krydderrub og bearnaisesmør. 

Øv dig
Før man kan udvikle opskrifter, der smager godt, så kræver det naturligvis øvelse i køkkenet. Jeg vil vove at påstå, at alle kan lave mad, så længe de har den rette opskrift, men hvis man også skal finde på noget selv, som andre er vilde med, så er det bare om at lave mad så ofte, som muligt og ikke bare én gang hver anden uge. Snart finder man ud af, hvilke kombinationer, der generelt går godt sammen, og så bliver det lettere at sætte ingredienser sammen på kryds og tværs. 
Eksperimentér
Jeg kender mange mennesker, der har særlige hofretter, som de er super dygtige til at lave. Hvis man vi blive god i et køkken, så er det om at brede sig ud. Det er fint nok at kunne lave 2-3 retter rigtig godt, men hvis du eksperimenterer med nye råvarer og fremmede køkkener, så vil det både give et større overskud i køkkenet (med lidt øvelse altså), og ikke mindst mange flere sjove spiseoplevelser. 
Find inspiration
Kig i magasiner, på blogs, hjemmesider og sociale medier, hvor mad fylder rigtig meget i dag.
Jeg bliver ofte inspireret til at prøve nye ting og retter, eller måske lave en ny variant af en af de gamle kendinge, når jeg kigger på eksempelvis Instagram, hvor jeg følger mange kyndige madentusiaster og kokke fra både ind- og udland.  
Magasin.dk bruger cookies for at give dig en bedre oplevelse gemmer vi dine informationer om dit besøg på magasin.dk Læs mere