Gælder 31/07 - 03/08
Goodie-pris gælder Goodie-medlemmer med 1-3 stjerner
Fire fine looks til dig, som skal til bryllupsfest


Tekst Cathrine Overvad
Er du inviteret til bryllupsfest i år men panikker allerede over, hvad du skal tage på? Bare rolig, vi har sammensat fire skønne looks, som vil føre dig stilsikkert til fest.
Bryllupssæsonen er så småt skudt i gang, og er du en af de heldige, der skal til kærlighedsfest, har du nok en indre tjekliste at følge. Ikke blot skal der findes en fin bryllupsgave til brudeparret, du skal også have styr på dit outfit, og hvordan makeuppen skal lægges, og håret skal sættes. Selvom brudens kjole og detaljer må tage førstepladsen over dagens vigtigste look, er det ikke uden betydning, at du som gæst skal føle dig velklædt. Lad her stylist Camilla Larsson klæde dig på – uanset om du er klar til at gøre en større eller mindre investering i dit outfit.
I fuldt flor
Fra Simone Rocha til Stine Goya – designerne er enige om, at blomsterne ikke kun skal spire frem i naturen, men også ind i vores garderobe. Om du er til de farverige i fuldt flor eller monokrome og grafiske roser, byder sæsonen på mange fine blomsterprints til sommerens fester.