Log ind
Tilbage til journal
Mode

Tre smukke looks til den store dag

null
credit-image

Tekst Cathrine Overvad

Brudekjolen er nok en af de vigtigste kjoler, du kommer til at bære, hvorfor søgningen efter den perfekte kan være svær. Om du ser dig selv som den klassiske, moderne eller alternative brud, så bliv inspireret af tre ikoner, Kate Moss, Bianca Jagger og Lisa Rinna, og deres fine og forskellige looks til den store dag.

For mange er bryllupsdagen en længeventet drøm, der går i opfyldelse. At planlægge den perfekte dag, der indfanger jeres personlige stil og smag er en spændende og nervepirrende tid. Hvor der engang var traditioner for kjolens udseende, er der i dag frie rammer til iføre sig alt fra korte længder og alternative farver. Drømmer du om romantiske blonder og voluminøse skørter, et feminint jakkesæt eller en kjole, der i al sin enkelhed får dig til at stråle ned ad kirkegulvet, finder du en række smukke bud på, hvad du kan iføre dig på den store dag.



null
Model Kate Moss og rockmusiker Jamie Hince til parrets bryllup i 2011


Den romantiske boho-brud

Der har aldrig været et bedre tidspunkt at omfavne kærligheden og en kjole med romantiske detaljer som bløde blonder og flæser skriger af romantik. Selvom blonder kan trække nostalgiske referencer til en mere traditionel æstetik, kan du med et afslappet fit og styling skabe et bohemeinspireret udtryk. Fuldend looket med løsthængende hår i bløde bølger ala Kate Moss til modellens bryllup i 2011 og tilføj sandaler og en blomsterkrans i håret. Den romantiske boho-brud er et perfekt match til bryllupsceremonien, der finder sted i den frie natur eller i en smuk pyntet lade.







null
Bianca Jagger blev gift med Mick Jagger i 1971


Den utraditionelle brud

Jakkesættet er ikke kun forbeholdt gommen. Hvis ikke du føler, at kjole og skørt er passende for din stil, kan et cool suit være den ideelle løsning for dig. Fine detaljer på knapper og krave eller en variant i silke eller satin kan give det klassiske suit et feminint udtryk. Lad dig inspirere af Bianca Jaggers ikoniske bryllups-styling og tilføj en statement hat. Sammen med et par tårnhøje hæle og en smuk perlebesat håndtaske har du et chikt og utraditionelt look, der er perfekt til både en tur på rådhuset eller et klassisk kirkebryllup.









null
Skuespillerparret Lisa Rinna og Harry Hamlin sagde ja til hinanden i 1997


Den enkle brud

Da den franske designer Simon Jacquemus sendte sin La Robe Carmague-stropkjole ned ad catwalken i 2020 i franske hvedemarker, demonstrerede han, hvordan en lang stropkjole i al sin enkelthed kan være det mest elegante valg. De enkle silhuetter som slipdresses var tidstypiske for 90'er moden, og den ikoniske modeæra har i den grad gjort sit comback i disse år. Hvor en stram opsat frisure, glimtende smykker og langt slør kan give stropkjolen et finere udtryk, kan en lav hæl og løsthængende hår skabe et mere uformelt udtryk til en uhøjtidelig ceremoni. Tag stropkjolen med ind i sommeren ved at style den med en sivtaske og klipklappere for den måde at forlænge din brudekjoles levetid.











Læs også
null
Skønhed
Denne farve giver dig TikToks mest eftertragtede makeuplook
null
Design - Mode
Nye sanselige omgivelser
Loading...