Log ind
Tilbage til journal
Mode - Skønhed

Bryllupsstyling fra inderst til yderst

null
credit-image

Tekst Cathrine Overvad

Er du en af de heldige, der snart skal gå turen ned ad kirkegulvet og sige dit livs vigtigste ja? Så læs med og bliv guidet til, hvad du bør iføre dig fra inderst til yderst og fra top til tå. Det er detaljerne, der skaber helheden, så vær sikker på, at du kan tjekke alle nedenstående af listen, inden du når til den store dag.







Sig ja til kjolen

Den nok vigtigste kjole, du kommer at have på i dit liv. Vælg derfor med hjertet, når du skal finde kjolen, der skal få dig til at skinne på dit livs måske største dag. Heldigvis er der i dag er ingen regler for, hvordan din brudekjole, jakkesæt eller jumpsuit skal se ud, men overvej hvad du føler dig komfortabel i, og som fremhæver de dele af din krop, du er gladest for.

Har du svært ved at vælge én kjole, og har du en lang ceremoni i vente, bør du overveje at skifte mellem to looks. Hvor en mere tildækket kjole eller dragt kan være den perfekte ledsager til den kirkelige vielse, kan en kort og mindre formel være det perfekte outfit at skifte til, når du skal slå dig løs på dansegulvet.





Et perfekt par

Flade, høje, åbne eller lukkede? Træd ned i et par sko, som elegant komplementerer din kjole, og som du kan holde ud at have på til en lang dag med dans og fest. Vælg et par klassiske stilletter i lyse toner af nude eller hvid for et traditionelt udtryk, eller gå efter en sart pastel eller stærkere farve for at skabe kontrast til det lyse brudetøj.

Uanset hvad du vælger af brudesko, bør du gå skoene til derhjemme, inden du når til den store dag. Du vil nødigt have altoverskyggende minder om ømme fødder fra din bryllupsdag. Der findes også et hav af plejende midler til at få dine stilletter til at sidde perfekt på foden.









Inderst inde

Føl dig smuk fra yderst til inderst inde med elegant lingeri. Kjolens design kan afgøre, om det er den hudfarvede stropløse BH eller de sofistikerede hvide blonder, der er det rigtige valg for dig. Også bryllupsnatten skal tages i betragtning, når det dristige lingeri med hofteholdere og andet saftigt tilbehør skal findes.



null








For evigt

Hvis ikke det er familiens arvestykker, der skal pryde dig på den store dag, er der uanede muligheder, når det kommer til smykker. Om du er til klassiske perler, stilrent sølv eller gyldne nuancer af guld, guider vi dig til en række fine smykker her, som du kan have til langt efter den store dag.









En lille ledsager

En lille chik håndtaske kan være prikken over i’et i den gennemførte brude-garderobe. Hvis du går den traditionelle vej, kan tasken også være dit ”something blue”. Til bryllupsdagen kan du tillade dig at vælge en taske eller clutch, der er mere dekorativ end funktionel.









Ekstra glød

Om du er til den klassiske men festlige makeup eller et enkelt og glowy udtryk, så er det en god idé at starte med at sætte ind på hudplejerutinen ugerne op til din bryllupsdag.

Forkæl dig selv med skønhedsbehandlinger, der får dig til at skinne lidt ekstra på den store dag. Ønsker du hjælp til at opnå det makeup-looket, skal bryn og vipper farves, eller skal neglene skal have lidt ekstra kærlighed, kan du være sikker på at få dine skønhedsbehandlinger i Magasin.











LÆS OGSÅ
null
Mode
Tre smukke looks til den store dag
null
Skønhed
Plejeguide til vinterramte hænder
Loading...