Kom til sommerens største strandfest i hjertet af København
Tekst Cathrine Overvad
I Magasin skyder vi en magisk sommer i gang med et imponerende program, når Kongens Nytorv forvandles til en livlig sommeroase med strandstemning og fantasifulde sandskulpturer. Fra den 15. juni til 30. juli inviteres du til festlig sommerstemning alle ugens dage, og du kan glæde dig til både henslængt loungestemning med læskende cocktails, petanquebaner og sprøde rytmer. Få et overblik over det fulde program lige her.