Med designsamarbejdet JUNA X KIMPOP fortolker tv-personlighederne Sofie Linde og Joakim Ingversen JUNAs drømmende univers i deres farverige, legende og unikke stil under navnet KIMPOP. Deres første kollektion Lollipop byder på bølgende kurver, overraskende linjer og moderne farvekombinationer, der skaber en farvestrålende og fantasifuld stemning i soveværelset, i sofaen, i lænestolen, på din daybed, eller hvor du ellers hygger dig i nattøj med din dyne og pude. Præcis ligesom JUNA ønsker Sofie Linde og Joakim Ingversen at skabe en hyggelig og uhøjtidelig følelse med deres tekstildesign, der inspirerer til store drømme i farverige omgivelser. Hele Lollipop-serien er desuden fremstillet i 100% økologisk bomuld, og tekstilerne er GOTS-certificeret, hvilket betyder, at du er sikret en ansvarlig produktion og tekstiler af en høj kvalitet skabt med omtanke og omsorg over for både miljø og mennesker. Sengesættet i farven sand måler 140x200 cm og har en fremtrædende rød piping hele vejen rundt langs kanten, der står i smuk kontrast til stoffets underspillede sandfarve. Desuden er både pudebetrækket og dynebetrækket dekoreret med broderede detaljer a la moderne mormor. Som en gammeldags blonde i en ny fortolkning bølger en blå blomsterranke, og dynebetrækket suppleres af en sød regnbue, der samler alle farver på tværs af hele JUNA X KIMPOP-kollektionen. Alt sammen i en skøn, umiddelbar stil. Og så gør det jo heller ikke noget, at sengetøjet også bærer OEKO-TEX®-mærket, der er din garanti for, at dit sengetøj ikke er skadeligt for din sundhed og samtidig også mindre belastende for miljøet. (GOTS Organic Certified by Control Union, CU1026087)
Leveringstid: 1-2 hverdage. Goodie medlemmer får fri fragt ved ordrer over 499 kr. Fragten for ikke Goodie medlemmer er fra 19 kr. Du kan bytte og returnere din vare i en af Magasins syv fysiske forretninger eller sende varen retur med posten i 30 dage. Fødevarer og mundbind kan ikke returneres. Husk at medbringe bon eller ordrebekræftelse på købet.