Gå til hovedindhold
Tilbage til journal
Livsstil - Opskrift

Kageklasikeren, der vækker minder? Få opskriften på svampet Drømmekage her

drømmekage

4. juni 2026

Hvis du troede, at en simpel bradepandekage ikke kunne måle sig med nutidens imponerende bagværk, er det tid til at tro om.

Med sin luftige, svampede bund og karamelliserede kokostopping er drømmekagen en ægte dansk kageklassiker. Den nostalgiske bradepandekage, der vækker barndomsminder hos de fleste, er lige så udsøgt i dag, som den altid har været.

Netop derfor har Københavns Bageri taget drømmekagen med på menukortet til Magasins sommermarked på Kongens Nytorv. Har du lyst til selv at bage den ikoniske kage, finder du her opskriften på Københavns Bageris version, der gør særligt godt til eftermiddagskaffen på terrassen.

‘xx’


Kagebund

Æg: 135 g

Sukker: 169 g

Hvedemel: 158 g

Bagepulver: 6 g

Smør: 39 g

Kærnemælk: 113 ml

1. Forvarm ovnen til 175 °C. Smør og beklæd en bageform – vi anbefaler en rund form på Ø20 cm.

2.Pisk æg og sukker sammen til massen er lys og luftig.

3. Tilsæt hvedemel og bagepulver, og vend det forsigtigt sammen.

4. Smelt smørret, lad det køle let af, og vend det derefter i dejen.

5. Tilsæt til sidst kærnemælken, og vend dejen sammen, til den er glat og ensartet.

6. Hæld dejen i formen, og bag ved 175 °C i ca. 20 minutter.

Kokostopping

Muscovadosukker: 250 g

Mælk: 100 ml

Smør: 150 g

Kokosmel: 175 g

Salt: 5 g

Vaniljepulver: 1 g

Kardemommepulver: 1 g

Fintrevet tonkabønne (valgfrit): 1 g

Finthakket lang peber (valgfrit): 1 g

1. Kom alle ingredienserne i en gryde, og varm dem op ved middel varme, indtil smørret er smeltet.

2. Rør godt rundt til massen er samlet, og tag gryden af varmen.

3. Fordel den varme topping jævnt over den bagte kagebund, mens kagen stadig er i formen.

4. Hæv ovnens temperatur til 225 °C, og bag kagen i yderligere 5 minutter, eller indtil toppen er gylden.

5. Lad kagen køle helt af i formen. Drys eventuelt med flagesalt inden servering.

Shop alt til din bagning



LÆS OGSÅ
Loading...