Fordeling:
- 30ml Vodka
- 30ml Apple Juice
- 10ml Pisco
- 10ml Apple Liqueur
- 10ml Vermouth Blanco
- 5ml Sugar
- 5ml Acid Solution
Opskrift på sofistikeret ‘Apple & Arrow’ cocktail fra ikonisk bar
Tekst Cathrine Overvad / Foto TATA Cocktail Bar
Der er ikke noget, der udstråler ekstravagance og overskud som at servere en cocktail, inden I sætter jer til bords. Vil du imponere dine gæster eller blot kanalisere din helt egen Sex And The City-karakter, får du her opskriften på ‘Apple & Arrow’ fra ikoniske TATA Cocktail Bar .
Blot et stenkast fra Magasin Kgs. Nytorv, flankeret af Kunsthal Charlottenborg og Det Kongelige Teater, findes en gemt perle, der serverer nogle af Københavns mest udsøgte cocktails. Det charmerende boutique hotel Sanders byder nemlig på en cocktailbar, som har høstet store roser fra byens drinktørstige og cocktailkyndige gæster. Særligt den sofistikerede ‘Apple & Arrow’ er et populært valg på drinkskortet og perfekt afstemt til en mild sommeraften, hvor glæde og lethed svæver i luften.
Til denne cocktail er det teknikken “stir en drink”, man skal benytte. Helt enkelt fylder man et røreglas godt op med almindelige isterninger og alle drinks-ingredienserne. Rør derefter med en bar-ske i 10 sekunders tid, indtil drinken er godt nedkølet og tilpas nedvandet. Derefter strainer man den op i et afkølet Martini-glas. Som garniture skærer man tre tynde halve skiver grønt æble og anretter dem i en vifte med en cocktailpind igennem for at holde dem samlet. Servér!