Log ind
Tilbage til journal
Skønhed

Seks skønhedsprodukter, der kan bruges til mere end du tror

null

Tekst Marie Hindkær

Mere er ikke altid mere – og det er multiprodukter et godt bevis på. Skønhedsekspert Marie Hindkær har samlet seks favoritter, der ikke alene gavner huden, men også din økonomi og pladsen på badeværelset derhjemme.

null


1. Vintersol

Tager du et kig i min taske, vil du med stor sandsynlighed finde en Lip + Cheek Pencil fra Nudestix. Ikke alene kan den både bruges som lip liner og læbestift – dens cremede konsistens gør den også til en virkelig god blush-on-the-go. Min favorit er farven Sunkissed Nude, der lever op til sit navn og giver kinder og næseryg et uimodståeligt solkysset strejf på selv den koldeste vinterdag. Og dine læber? Start med at tegne læbekanten op, og kom derefter farve på læberne. Med en finger blender du læbekant og farve sammen, så du opnår en blød og naturlig kant.

Nudestix: Intense Matte Lip + Cheek Pencil, 179 kr.

null


2. Balanceakt

Det var først, da jeg prøvede The Essence fra Augustinus Bader, at jeg blev overbevist om, at en essens ikke bare er en smart gimmick men derimod et multiprodukt, der fortjener en fast plads i min (og din) hudplejerutine. En essens kan nemlig hjælpe med at skabe en sund balance i huden, og må derfor også siges at være særligt effektiv for alle os, der døjer med en ubalance i huden – såsom urenheder, pigmentforandringer, tørhed eller rødme. Og lad mig bare slå det fast. Har du først prøvet The Essence er det svært ikke at blive bare en smule forelsket i multiproduktet, der både eksfolierer og sætter gang i cellefornyelsen, er en rensende toner og en effektiv fugtgiver til huden. Kom et par dråber i dine håndflader og pres essensen ind i huden efter rens – og glæd dig til at vinke farvel til en vintertræt hud og i stedet byde velkommen til en klar og mere afbalanceret hud med mindre synlige porer og en mere jævn struktur.

Augustinus Bader: The Essence, 657 kr.

null


3. Dybderens

En cleansing balm renser ikke bare makeup, solcreme og snavs væk fra huden – den kan også bruges som en nærende og dybderensende maske. En af mine absolutte favoritter er Nourishing Cleansing Balm fra danske Kunkeei. Den milde rensebalm føles som honning på huden, og er uden tvivl med til at gøre aftenens renseritual til et mere selvforkælende øjeblik. Rensebalmen er proppet med nærende planteekstrakter – fra blandt andet moringafrø og aloe vera, der hjælper med at beskytte og reparere huden. Kom en smule rensebalm på tør hud, og massér den ind i huden inden du vasker den af igen med lunkent vand. Eller lad den blive siddende i omkring 20 minutter så den kan virke som en maske. Udover at rense huden ren giver den nemlig også masser af fugt til huden – noget der næsten kan viske tørhedslinjerne væk fra ansigtet.

Kunkeei: Nourishing Cleansing Balm, 399 kr.

null


4. S.O.S.

Alle bør eje en multibalm, der kan bruges over det hele, til det hele. Calm Balm fra Karmameju er en af de bedste, og kan fikse alt lige fra tørre læber og neglebånd til hårspidser og irriteret hud. Den er også god til en beroligende massage eller som et alternativ til en highlighter på kindbenene eller under brynene. Og skal du ud at flyve, så glem ikke at tage den med i håndbagagen – et tyndt lag i ansigtet eller blot under øjnene beskytter effektivt mod den udtørrende luft i kabinen.

Karmameju: Calm Balm, 149 kr. - 299 kr.

null


5. Super serum

Makeup med hudpleje – eller omvendt. Der er ingen tvivl om, at det er en beautytrend, der er kommet for at blive, og der findes efterhånden et væld af fantastiske hybridprodukter. Super Serum Skin Tint fra Ilia kombinerer serum med en tinted foundation. Din hud får masser af fugt takket være hyaluronsyre og squalane, mens niacinamid er med til at mindske ujævnheder og linjer i huden. Som en ekstra gevinst beskytter serummet din hud med spf 30, og ret unikt for et tinted serum kan du vælge mellem 16 forskellige nuancer. Glæd dig til den smukkeste dewy glød!

Ilia: Super Serum Skin Tint spf 30, 429 kr.

null


6. Double up

Du har sikkert bemærket, at det ikke kun er din hud, der bliver mere tør om vinteren. Det gør dit hår også, og det betyder, at det filtrer, spidserne spalter og det mister sin shine og elasticitet. Men inden du kommer din bodyolie i hårspidserne, skal du vide, at der findes olier, der specifikt er lavet til at dække behovet for både din krop og dit hår, så du ikke behøver investere i to forskellige. En af dem er Every Season Oil fra Seasonly, der giver masser af blødgørende fugt til både krop og hår – uden at fedte. Den ideelle multitasker til rejsen eller i træningstasken.

Seasonly: Every Season Oil, 319 kr.



LÆS OGSÅ
Loading...