Log ind
Tilbage til journal
Skønhed

Din krydderiskuffe har svaret på den nyeste makeuptrend

null
credit-image

Tekst Emma Henneberg

Det nye varme og bløde makeupudtryk spiller på en farvepalette, der lægger sig op ad krydderiet kanel, og deraf kommer kaldenavnet ‘cinnamon makeup’. Cinnamon makeup er ikke den eneste skønhedstendens med inspiration fra køkkenet, vi har set i år - også strawberry makeup og latte makeup er på makeup-menuen.

Cinnamon makeup er særligt en makeup tendens, vi ser på TikTok, der er gået viralt under hashtags som #cinnamongirlmakeup, #cinnamonspicemakeup og ikke mindst #cinnamonmakeup med 514.000 visninger. Vi har spurgt makeupartist Sara Rostrup, hvad der gør den nye kanel-farvede trend så speciel.

“Den brune farve har jo taget over for den sorte farve, som ellers har været den mest dominerende nuance de sidste mange år. Det er både som eyeliner og øjenskygge, at den brune farve nu bliver brugt i stedet for sort. Man ser det for eksempel i det klassiske smokey-eye look, der normalt er sort og gråt med et koldt og metallisk udtryk, men nu er erstattet af de mere varme, brune og gyldne farver, der giver et mindre hårdt look”.

“Det varme og lækre udtryk fra de brune toner giver en mere levende og pulserende fremtræden, der bløder ansigtet op. Det er dét, jeg godt kan lide ved cinnamon makeup udtrykket”.



Læs også
Loading...