Tilbage til journal
Livsstil

Vores sommerfavoritter

null

Sommeren er en tid for ferie, fester og hyggelige stunder med gode venner. Vi har spurgt fem passionerede Magasin-medarbejdere, hvad de ønsker sig til denne søde sommertid. Læs med og bliv inspireret til, hvordan du bliver festklar i sommervarmen, hvad du skal læse på ferien, og hvordan du skaber de bedste rammer for en sommerskøn aften på altanen.

Et beroligende boost

Alexander Christoffersen, 32 år, Body & Beauty, Magasin Kgs. Nytorv

"Calming Mist fra Jurlique er et must for mig om sommeren. Jeg elsker mistens kølende fornemmelse, når vejret er varmt og fugtigt. Den virker lindrende og svalende på en overophedet og rød hud. Jeg bruger den som aftersun spray, til at opfriske huden i løbet af dagen og som et beroligende boost, inden jeg begynder min hudplejerutine. Min hud føles mere frisk, og jeg elsker, at misten også beskytter mod aldringstegn."

null

Køb misten her





En ualmindelig begavet forfatter

Signe Kjærsgaard, 57 år, Home, Magasin Kgs. Nytorv

"Jeg har endnu ikke læst den nyeste roman ”Skønne verden, hvor er du” af forfatteren til bestselleren ”Normale mennesker", men jeg glæder mig til at tage den med på ferie. Sally Rooney er en ualmindelig begavet forfatter, synes jeg. Denne historie handler også om en gruppe unge mennesker. De lever livet, men tænker alligevel på, om de vil lykkes med at finde troen på det skønne i verden."

null

Køb bogen her





"Forårsfrisk farve"

Thilde Jul Christiansen, 21 år, Womens Fashion, Magasin Kgs. Nytorv

"Jeg ønsker mig denne fine, grønne kjole med pufærmer fra Second Female til sommeren. Den er forårsfrisk i farven, god til en lækker ’tan’ og har en flatterende udskæring. Jeg vil bruge den med et par "Isolde"-øreringe og "Riesme"-halskæden fra Maanesten samt sorte sandaler med snøre fra Billi Bi. Det vil være det perfekte outfit for mig til sommerens mange fester."

null

Køb kjolen her





"Rosévinen til sommeren"

Christoffer Hansen, 34 år, H.J. Hansen Vin, Magasin Kgs. Nytorv

"2020 Scalabrone Bolgheri Rosato er en fantastisk rosévin fra italienske Tenuta Guado al Tasso, som med sin flotte, dybe farve skiller sig ud fra mængden. Det er en intens rosévin med masser af frugt, som jeg glæder mig meget til at nyde med vennerne, gerne ude på altanen. Vinen går også godt til grillet grønt, lys fisk og skaldyr, som jeg skal nyde meget af her til sommer. Vinen er endda på tilbud til 149,- pr. flaske (normalpris 189,-) hele sommeren."

null

Køb vinen her





"Til 'Københavnske' altaner"

Jacob Madsen, 31 år, Home, Magasin Kgs. Nytorv

"For mig kan sommeren sættes lig med hyggelige aftener på altanen med god mad og vin. Til denne opsætning, synes jeg, at Morsø’s Balcone grill er helt perfekt. Grillens lille størrelse gør, at den passer perfekt til min 'Københavnske' altan, så jeg samtidig har rigeligt med plads til møbler og planter. Selvom den ikke fylder meget, har jeg stadig godt med plads til både at kunne tilberede kød og grøntsager på samme tid. Derudover kan man - hvis man er særligt udfordret på pladsen på sin altan - tilkøbe et beslag, så grillen kan hænges op i stedet for at optage gulvplads."

null

Køb grillen her





Læs også
null
Livsstil - Mode
Oplev Emma Gudmundsons skulpturelle strik
null
Livsstil - Mode
Vævning med en væsentlig agenda. Mød designeren bag STEM
Loading...