Log ind
Tilbage til journal
Livsstil - Mode

Skulpturel strik hos Emma Gudmundson

null
credit-image

Tekst Cathrine Overvad

Lige siden svenske Emma Gudmundson var lille, har hun elsket kreative projekter som at male og sy, men hun havde ikke de store planer om at blive designer. Alligevel endte hun på Den Svenske Textilhögskolan, hvor hun faldt for strik, og hun har siden udviklet en helt unik tilgang til håndværket. Med fokus på eksperimenterende strik og bæredygtighed, håndlaver Emma hver eneste item, og hendes sans for detaljer er tydelige at spore i hendes arbejde med konstruktioner og farver.

Biografi

Navn: Emma Gudmundson

Alder: 31

Uddannelse: Fashion Design, The Swedish School of Textiles

Bopæl: Gothenburg

Beskriv dit værk med tre ord: Bølgende, farverig, drømmende

Hvad er titlen på kollektionen til Magasin?

”Jeg har valgt at kalde kollektion for “In Bloom”, fordi det reflekterer min arbejdsproces, hvor en enkelt garntråd kommer ud af strikkemaskinen og nærmest blomstrer, som en blomst der begynder som en knop og derefter eksploderer i farver og lag.”



null




Hvordan kommer bæredygtighed til udtryk i dine værker, og hvad betyder bæredygtighed for dig?

"Det første og fremmeste aspekt er, at alt mit arbejde er zero-waste. Strik er en fantastisk måde at undgå spild på, da jeg kun bruger det materiale, der er behov for, og der derfor ikke er overskydende stof i forbindelse med tilskæring. Jeg bruger også dette princip, når jeg laver prøver eller teststrik. Hvis jeg ikke gemmer en prøve til reference, trevler jeg den op, så jeg kan bruge garnet igen. På den måde er der endnu mindre spild, og det gør også, at jeg sparer mange penge, og at alle materialer bliver brugt og ikke smidt i skraldespanden."



Hvordan ser du på fremtidens mode? Tror du, at vi på vej mod en mere ansvarlig tilgang, og hvordan?

"Det er så svært et spørgsmål. På den ene side får mange flere designere, der producerer i lille skala, anerkendelse, så det er virkelig en positiv ting, synes jeg. Jeg oplever bestemt også, at den generelle køberbevidsthed og krav til gennemsigtig produktion er stigende, sammenlignet med for eksempel 10 år siden, men det er stadig et højt bjerg at bestige. Jeg følger de principper, der er vigtige for mig, og forhåbentlig bliver dette normen i en ikke så fjern fremtid."



null




Hvor finder du inspiration til dit arbejde? Hvorfor har du kastet dig over strik som håndværk?

"Min interesse for strik opstod faktisk på mit første år på Den Svenske Tekstilskole, hvor vi havde et kursus. Her lærte vi det grundlæggende omkring det at strikke, og vi eksperimenterede med forskellige teknikker og materialer, og det besluttede jeg mig for at arbejde videre med i min kandidat-kollektion, og det var her rejsen for alvor tog fart.

Jeg arbejder som udgangspunkt meget teknikbaseret, hvor jeg laver en masse prøver og tester mine idéer af, på en 'trial-and-error' måde, hvor hver strik er en udvikling af en tanke eller idé, jeg har haft. Jeg får hovedsageligt inspiration fra farver, og hvordan de kan inkorporeres i strikken - og det kan være farver i kunst, naturen, ja faktisk alle steder fra. Hvis jeg ser en farvekombination eller et mønster, der fascinerer mig, prøver jeg at omsætte det til strik, og nogle gange kan en meget lille idé føre til et slags 'aha'-øjeblik, så jeg tester altid mine idéer af.”



null




Hvad betyder det for dig, at dine designs er unikke og håndlavede?

”Det betyder selvfølgelig rigtig meget, fordi det unikke er min signatur. Det er det der giver mit arbejde et formål og skaber værdi, både for mig selv, men i særdeleshed for de kunder og mennesker der bærer og ser mit arbejde. Den praktiske proces, altså selve fremstillingen er enormt givende for mig, når jeg ser det færdige resultat, og det tror jeg også, at andre kan mærke.”



null




Hvem designer du til, og hvem drømmer du om at klæde på i dine designs?

"Jeg vil umiddelbart sige, at mine designs vil tale til personer, der godt kan lide at skille sig ud. At bære noget unikt og sexet. Der er virkelig mange jeg ville elske at se i mine kreationer, så det er svært at vælge nogle ud. Jeg er altid virkelig taknemmelig, når der er nogle der vil have mit tøj på, men skulle jeg ønske noget, altså gå helt amok, så ville det være Lady Gaga eller måske Beyonce. Jeg ved faktisk ikke helt, hvordan jeg ville reagere, hvis det rent faktisk skulle ske.”



Hvad betyder det for dig at være en del af udstillingen i Magasin, og hvad håber du, at der kan komme du af det?

”Jeg er så taknemmelig for denne mulighed og ydmyg over, at Ane fra ALPHA ønskede, at jeg skulle være med til dette projekt. Denne udstilling har givet mig plads til at presse mig selv og skabe dette skræddersyede værk, som jeg normalt ikke ville have haft mulighed for at lave. Det vil også introducere mit arbejde til et større nyt publikum, hvilket er rigtig spændende."



null




Emma Gudmundsons tasker vil være mulige at købe i Magasin Kgs. Nytorv i uge 32 og 33, hvor en større udstilling med flere værker vil dekorere i stormagasinets ikoniske udstillingsvinduer ud mod Kongens Nytorv.



Læs også
Loading...