Log ind
Tilbage til journal
Skønhed

Makeupartisten guider til et naturligt og glowy look

null

Makeup- og hårstylist Lasse Pedersen

Makeup- og hårstylist Lasse Pedersen var tro mod en skandinavisk "less is more" tilgang til skønhed, da kampagnen "Autumn All Stars" fandt sted. Naturlighed og Glowy blev nøgleord for at skabe et look, hvor efterårsmodens klassiske silhuetter og luksuriøse tekstiler kunne stå frem. Læs her hvordan du nemt kan skabe det fine hår- og makeup look fra kampagnen.



Lækkert og naturligt hår

null


“Til håret gik jeg efter et lækkert og naturligt look. Jeg ville gerne få det bedste frem i modellen, Mavaro Mollejas, naturlige krøller. Jeg fordelte først Organic Protein Spray fra LESS IS MORE i det fugtige hår, fordi et naturkrøllet hår stort set altid har brug for lidt ekstra fugt og pleje.

Derudover brugte jeg min yndlings stylingcreme Organic Flower Whip fra LESS IS MORE. Den kan anvendes til styling og struktur i alle hårtyper - og jeg synes, at den gør noget helt særligt i forhold til at kunne kontrollere krøller. Den kan anvendes i både vådt og tørt hår.

Efter at have tørret håret ganske let med en diffuser på føntørreren kommer vi til essensen af looket, hvor jeg brugte min Dyson Corrale Straightener i de sektioner af håret, hvor krøllerne skulle formes eller tæmmes lidt ekstra. Ved dette look har jeg lavet bølgebevægelser. Denne straightener er uden ledning og med fleksible plader, som gør den let at bruge uden at efterlade mærker på håret.”





Sund og Glowy makeup

null


“Da jeg lavede makeup-looket, gik jeg efter at skabe et sundt og glowy udtryk. Glow kan opnås ved at klappe et par dråber ansigtsolie med fingerspidserne rundt i ansigtet - eller ved at blande en smule i sin fugtighedscreme. Min favorit er Glow Face Oil fra Karmameju.

Til at fremhæve brynene har jeg brugt Shape & Shade Brown Tint fra MAC, som er fantastisk til enten at optegne øjenbrynets form eller blot til at udfylde brynene med en let skygge.

Tromborg har skabt en virkelig effektiv lip balm, som jeg altid bruger. Den reparerer vintertørre læber - og ønsker man lidt ekstra glød som her, findes den med en anelse farve, som hvis man lige har spist et bær om sommeren.”





Læs også
null
Skønhed
Ingredienser til din hudplejerutine
null
Skønhed
Skønhedsekspertens hemmelige beauty våben
Loading...