Tilbage til journal
Skønhed

Derfor skal du have en blonzer i makeuppungen

Tekst Marie Hindkær / Foto Getty

Foråret nærmer sig endelig, og hvis din hud ser lidt trist ud efter vinteren, er en blonzer din redning. Hvis du ikke allerede kender til blonzeren, så er det en hybrid mellem blush og bronzer – og den giver dig det bedste fra begge. Resultatet? En sund, solkysset glød med et strejf af friskhed.

Blonzeren er hurtigt blevet en favorit blandt beauty-elskere som Hailey Bieber og Selena Gomez, og det er ikke svært at forstå hvorfor. Kombinationen af den varme, solbrune tone fra bronzeren med den friske, rosenrøde glød fra blushen skaber en naturlig, strålende finish. ‘Blonzing’ trender også på TikTok, hvor du kan finde tusindvis af tutorials, der viser, hvordan du opnår den perfekte glød.

Med blonzeren behøver du ikke frygte #blushblindness – altså den overdrevne brug af blush i for lyserøde nuancer. I stedet lægger blonzeren sig let på huden, og hvis du vælger en cremet variant, får du en varm, dewy finish og et mere naturligt look.

Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af Magasin du Nord Beauty (@magasindunord_beauty)



Og hvor skal den så påføres? Blonzeren lægges dér, hvor solen naturligt rammer dit ansigt: på kindben, æblekinder, tindinger og næseryg. Du kan også komme en smule på øjenlågene, og en cremet blonzer kan endda fungere som en let farve på læberne. Husk at blende den godt ud med fingrene eller en børste, og vælg en nuance, der passer til din hudtone. De mere bronze-farvede toner passer bedst til lys hud, kobberfarver komplementerer en mellem hudtone, mens en varm terracotta-nuance er smukkest til mørkere hudtoner.

Som en lille bonus kan blonzeren også hjælpe dig med at skære ned på antallet af produkter i din makeuppung, da den fungerer som et multiprodukt. Go blonzing!

Shop blonzers

LÆS OGSÅ
Loading... >