Et halvt århundredes verdenshistorie flettes sammen med Dronning Margrethes historie som menneske og som regent i Danmark. Gennem rejser og nedslag i Dronningens 50 års regeringstid fortælles historien om, hvordan Dronningen og resten af kongefamilien spiller en helt afgørende rolle i at skabe relationer og styrke bånd til statsledere og politikere verden over samt åbne døre for danske virksomheder. Dronningen har nysgerrigt og generøst formidlet Danmark og danske værdier til udlandet. Samtidig har hun luftet ud i vores indelukkethed ved at bringe verden hjem til os. I sine 50 år som regent har hun sat fod på alle kontinenter i en periode, hvor verden i høj grad har forandret sig: Det europæiske samarbejde er blevet tættere og stærkere. Berlinmuren faldt. Sovjetunionen og Den Kolde Krig mellem øst og vest er væk, og Sydafrika er sluppet af med apartheid. Til gengæld griber international terrorisme om sig, og Mellemøsten koger over - igen. I stort format og med mange unikke billeder fortælles historien om Margrethe som Dronning af verden.
Leveringstid: 1-2 hverdage. Goodie medlemmer får fri fragt ved ordrer over 499 kr. Fragten for ikke Goodie medlemmer er fra 24 kr. Du kan bytte og returnere din vare i en af Magasins syv fysiske forretninger eller sende varen retur med posten i 30 dage. Fødevarer og mundbind kan ikke returneres. Husk at medbringe bon eller ordrebekræftelse på købet.