Indkøbskurv
0
0 varer lagt i indkøbskurven
Portræt

STORM & MARIE x Magasin med bæredygtig kollektion

I lang tid har vi samarbejdet med vores partner STORM & MARIE om at skabe en bæredygtig kollektion. Vi har glædet os meget til at kunne løfte sløret for de mange cool styles og de mange tanker og overvejelser bag, som du kan læse alt om lige her!

            STORM & MARIE

STORM & MARIE blev grundlagt af Signe Elisabeth Vedel og Kim Vedel Hansen i 2010, og de har været partner i Magasin gennem flere år. Mærket er opkaldt efter parrets tvillinger, som kom til verden få år før de startede brandet op. De bliver ved med at udvikle sig, og derfor ville Magasin gerne samarbejde om at skabe deres nye bæredygtige kollektion. 

I Magasin oplever vi stor efterspørgsel på bæredygtige og miljøvenlige brands, og det har vi derfor løbende arbejdet på at imødekomme. Vi har blandt andet lavet et samarbejde med STORM & MARIE om en ny bæredygtig kollektion, og vi har glædet os til at vise den frem. I anledning af lanceringen har vi lavet et interview med stifter Signe Elisabeth Vedel, så du kan høre meget mere om den nye kollektion og alle tankerne bag. Du kan også lære om de bæredygtige materialer, men også læse mere om de fremtidige ambitioner.


Hvad kendetegner den nye bæredygtige kollektion? 


STORM & MARIE x Magasin kollektionen består af 12 designs baseret på klassiske elementer i garderoben, men bærer STORM & MARIE’s enkelte detaljer og rene, skandinaviske formsprog. Alle metervarer i kollektionen er valgt ud fra et bæredygtigt perspektiv, hvor et udvalg af kjoler samt en enkelt bluse og en nederdel er produceret i Tencel, der er baseret på fibre fra eukalyptus. Eukalyptus er en stærk plante, der er let at dyrke på udpint jord, væksten går hurtig og planten kræver ikke kunstig vanding i modsætning til eksempelvis bomuld. Træfiberen fra eukalyptustræet bruges til at udvinde Tencel. Tencel-kvaliteten er smuk, holdbar og let at vaske. Det en behagelig mod huden og transporterer varme og kulde til og fra kroppen på samme høje niveau som bomuld. 
Alle metervarer i kollektionen er valgt ud fra et bæredygtigt perspektiv
Signe Elisabeth Vedel

Jeg har altid elsket en eukalyptus-plante for de fine, runde blade og det sølvgrå skær. Smukke og stærke grene, der kan stå i vase og pynte i flere uger med meget lidt vand. At eukalyptus også anvendes til at lave Tencel, som er en bæredygtig, behagelig, holdbar og smuk metervarer, var en positiv overraskelse. Jeg ser mange fordele i at arbejde med Tencel, og det er med eukalyptus i tankerne, at STORM & MARIE x Magasin kollektionen tager sit afsæt.

Dine 3 favoritter fra den nye kollektion?

Casia Button Dress 
STORM & MARIE har udviklet et fint og enkelt print, der forestiller en lille eukalyptus gren. Printet er digital-print, hvilket er den mest bæredygtige printmetode, der findes. En favorit med dette print er den gennemknappede kjole med v-udskæring, ærmelængde til albue og en høj slids i bund.

Casia Pant
Endvidere har STORM & MARIE fundet metervarer, som allerede ligger på lager, men ikke er blevet opbrugt. For at undgå dette ressourcespild har STORM & MARIE være på udkig efter aktuelle og gode metervarer, der passer ind i brandets univers. Af disse metervarer er der produceret Khaki-farvede højtaljede bukser med bælte og vidde i ben

Casia Long Shirt
Til sensommerens solbrune ben er den lange stribede skjorte-kjole perfekt til arbejde eller skole I kombination med sneaks eller sandaler. Senere på sæsonen er den fin over jeans. Skjorten er designet ud fra STORM & MARIEs klassiske skjorte, men med en lille fin detalje i bunden, hvor et bånd er placeret på ydersiden. Skjorten er designet i en lyseblå strib og findes også i en kort udgave, hvor 3 forskellige striber er kombineret.

Grundlæggerne af Storm & Marie: Kim Vedel Hansen og Signe Elisabeth Vedel

4 hurtige til Storm & Marie 

 

Hvordan startede I arbejdet med bæredygtighed?
Vi har i de sidste 3-4 år arbejdet med tanken om at transformere STORM & MARIE til et bæredygtige mærke og har blandt andet haft flere design-studerende til at analysere, hvordan firmaet kunne tage denne drejning uden at give afkald på det eksisterende.

Vi tog den endelige beslutning om transformationen til STORM & MARIE edition 2.0 i sensommeren 2018, og derfor er en overvejende del af designet på den kommende efterårskollektion 2019 produceret i bæredygtige metervarer.

Hvordan adskiller I jer fra resten af markedet? 
Vi bærer et meget personligt navn. Storm og Marie er navnet på vores tvillinger og derved en personlig fortælling. STORM & MARIE er ikke bare endnu et brand, vi er en familie, et fællesskab, et ’community’. Vi er en dedikeret gruppe, der holder af design og æstetik, men samtidig arbejder for at bevare jorden så længe som muligt, så de næste generationer har samme muligheder, som vi har haft.

Hvad betyder jeres slogan ”Be Better”, og hvordan arbejder i med det? 
”Be Better” betyder i al sin enkelhed, at vi skal tage bedre og mere ansvarlige beslutninger i morgen, end vi gør i dag. For at overskue transformeringen har vi sat os 4 mål, som vi skal opnå i 2019. For det første skal vi så vidt muligt arbejde med bæredygtige materialer eller metervarer, der allerede er produceret. Derudover skal vores indpakning og trimmings (hang tags, labels, polybags red.) være af selvnedbrydeligt eller bæredygtigt materiale. Al transport af produktion skal ske på den mest bæredygtige måde, og så vidt muligt foregå til lands, da det er den mest CO2-besparende transportform. Slutteligt skal vi have fuld transparens i vores brand, så vores kunder ved, hvad de køber, hvor det er produceret og hvordan de skal vaske og håndterer vores designs, så tøjet holder sig brugbart og flot længst muligt.

Hvad er målet for fremtiden?
Inden for udgangen af 2021 skal STORM & MARIE være et fuld bæredygtigt brand og være Co2 neutrale. Vi skal arbejde mere projektorienteret og involvere os i sociale projekter, som giver mening for os, vores medarbejdere, kunder og verden. Vi skal arbejde meget tættere med vores leverandører om en grønnere fremtid og tage beslutninger sammen for det bedre.