Indkøbskurv
0
0 varer lagt i indkøbskurven
Nyheder

Nyt Mumi-service donerer del af overskud til Red Barnet

I år får en ny figur fra Mumitroldene, nemlig Ninni - det usynlige barn, sit eget service fra Mumi by Arabia. En del af overskuddet salget af det fine stel bliver doneret til Red Barnet.

Hvem har ikke tilbragt tid i sin barndom med de finske fantasivæsner mumitroldene fra Mumidalen?  Troldene er skabt af den finske tegner og forfatter Tove Jansson, og så første gang dagens lys i 1945 som bog. Siden hen er historien om Mumitroldene blevet til både tegne- og spillefilm, legetøj, og ikke mindst det fineste porcelæn fra Mumi by Arabia.

I år bliver ”Det usynlige barn”, Ninni, motiv på det populære Mumiservice, og i hele 2019 donerer Arabia 10 kr. af prisen af hvert enkelt solgte krus fra den nye serie til lokale aktiviteter til fordel for Red Barnet Danmark. Ifølge Nora Haatainen fra Fiskars er der en helt særlig grund til, at Ninni-servicet bliver lanceret i 2019. Det sker for at støtte op om børns rettigheder.

 

”Vi ønskede, at introducere Ninni-serien i dette år, fordi det i år er 30 år siden, at FN’s Børnekonvention blev vedtaget,” forklarer Nora Haatainen. “Det er vores pligt som voksne at respektere alle børn og acceptere dem, som de er.” Red Barnet glæder sig over det internationale kampagnesamarbejde og ikke mindst den relevante historie, Ninni bærer på:

 

”Historien om Ninni, der er usynlig, er for os et billede på det børneliv, som alt for mange børn lever. Både i Danmark og i resten af verden. Børn, der bliver udsat for mobning og overgreb, og børn, der bliver svigtet af de voksne. De føler sig usynlige og utrygge, ligesom Ninni gør. Men historien er også fyldt med det håb, som vi i Red Barnet også har på vegne af verdens børn (…).,” forklarer Merete Falkenstrøm fra Red Barnet. 

Service med en god historie

Ninni er en af de karakterer fra Mumifortællingerne, som har været allermest efterspurgt som motiv for en serie af Mumiservice. Den nye serie inkluderer et krus, en skål og en tallerken. For hver solgte krus fra enten Nini-serien og den nye Mumitrold-serie donerer Arabia 10 kr. til Red Barnet.

Historien om Ninni

I Tove Janssons historie “Det usynlige barn” tager Mumifamilien imod en ny gæst - den lille og vanrøgtede pige Ninni - som er blevet usynlig. Mumifamilien tager pigen til sig med venlighed og varm omsorg, og efterhånden som Ninni får mere og mere selvtillid og ikke mindst tillid til andre, bliver hun mere og mere tydelig. Den nysgerrige og eftertænksomme Mumitrold gør alt for at hjælpe Ninni. Han opmuntrer hende og forsøger at lære hende nogle sjove lege. Ninnis ansigt kommer endelig til syne, da hun finder modet til at vise sine følelser - hun bliver så vred og griner så meget, at underlaget under hende ryster. “Det usynlige barn” er en historie som fortæller os, hvor vigtigt det er at se og blive set.

 

Én til samlingen 

Ud over den nye serie med Ninni lanceres også et ny serie med motiver af Mumitrolden fra tegneserien "Mumi og marsmændene" fra 1957. Det nye Mumitrold-service viser en lille marsmand, der er faret vild. Mumierne får i radioen en advarsel om, at et flyvende objekt nærmer sig jorden. Pludselig lander det i Mumimors køkkenhave. Mumitrolden skjuler marsmanden for både familien og ikke mindst politiet, der også leder efter den. Marsmanden og Mumitrolden taler sammen gennem en magisk æske.