Indkøbskurv
0
0 varer lagt i indkøbskurven
Vi elsker

Stenströms 120 års jubilæumskollektion

Stenströms fejrer 120 år med bæredygtigt håndværk ved at lancere en specialdesignet hvid ”limited-edition” kollektion med skjorter, bluser samt en kollektion med børnetøj.

Siden 1899 har Stenströms stået for tidsløst design i høj kvalitet og et enestående håndværk. Hele denne jubilæumskollektion er en hyldest til skrædderen August Stenström og hans integritet og viden. Stenströms har dedikeret sig til at leve op til hans kompromisløse standard for kvalitet. For at opnå dette, benytter vi kun de fineste metervarer, og hver en detalje er designet til perfektion. Målet er tidsløst design de næste 120 år. 

Med denne kollektion, der ånder af tidsløshed i både materialer og design, ønsker Stenströms at vise deres håndværk. Innovativt design og metervarer som økologisk hør, bomuld/tencel og jaquard vævede stoffer er kombineret med et klassisk snit, hvilket giver holdbarhed. Den høje kvalitet samt den perfekte pasform giver ikke alene en unik følelse for dem, der bærer tøjet, men også en langsigtet og bæredygtig forbrugsvane. Med 120 års erfaring i bæredygtigt håndværk ser Stenströms frem til at føre sin filosofi med ind i fremtiden.

Damekollektionen indeholder et udvalg af tidløse designs og materialer i fine kvaliteter som silkechiffon, silke og vævet jaquard. Linjen er designet til den moderne kvinde, som værdsætter tidsløst design
Alexandra Ekwall, designer for Stenströms damekollektion

Flæsebluserne i kollektionen er fremstillet af den fineste bomuld med et uregelmæssigt mønster i satinstriber. De voluminøse flæser skjuler knapperne samt skaber en raffineret pasform. Blusen ser luksuriøs ud og får dig til at føle dig velklædt.

Silkechiffonblusen har en løs pasform hvilket vi synes gør den passende til middagsselskaber eller vigtige arbejdsmøder. Brede ærmer, perlemorsknapper og flæsekraven giver et sofistikeret udtryk. Det luftige materiale med bløde folder fremhæver kroppens form.

”Stenströms er en mærkevare, der siden sin oprindelse er blevet brugt af mænd i alle aldre. I begyndelsen blev det primært båret af skibskaptajner og succesfulde unge mænd. I dag køber du måske din første skjorte til konfirmationen. Vi tilbyder skjorter der passer til både arbejde, fritid og fest. Forhåbentlig vil du fortsætte med at købe vores skjorter resten af livet.” – siger Peter Jüriado, chefdesigner for herrekollektionen hos Stenströms.

Før jubilæet har Stenströms samarbejdet med Per Nielsen, stilredaktør og medstifter af King Magazine samt podcasten The Gentleman´s Manual. Per har været med til at designe to skjorter som han mener enhver mand bør have i sin garderobe: en klassisk hvid skjorte og en smokingskjorte. Smokingskjorten har en moderne og stilfuld flæse foran, som gør, at du adskiller dig fra mængden.

Du kan købe en del af kollektionen på Magasin.dk her. 

Stenströms samarbejder med verdens førende metervare- og knappeproducenter, der har foretaget store investeringer i de senere år for at begrænse deres miljøpåvirkning. Produktionen af skjorter og bluser finder sted på moderne fabrikker i Europa, hvor lovgivningen vedrørende anvendelse af kemikalier, rensning af vand og arbejdsforhold er de strengeste i verden. Disse værdisæt er noget både Stenströms og deres kunder sætter stor pris på. Den moderne skjorte med rund krave, brystlomme og perleknapper, er skræddersyet af vores bæredygtige twofold vævning med et strejf af glans. Den er specialdesignet til jubilæumskollektionen. 

Den hvide skjorte, der er fundamentet i garderoben, er perfekt til enhver lejlighed.