Indkøbskurv
0
0 varer lagt i indkøbskurven
Opskrift

Nemme nytårsdrinks med knald på!

Julen er veloverstået, og menuen til årets sidste og festligste aften skal planlægges. Men hvad skal der i cocktailglasset efter middagen, når festen skal sparkes i gang? Fever-Tree hjælper dig med at slutte året af med manér, uden besvær.

Den sidste slurk portvin og pebernød fra helligdagenes julefred er dårligt sunket, før tankerne begynder at dreje sig om en helt anden menu. Nytårsaften står for døren, og det er tid til at give den ekstra gas og forkæle gæsterne med det bedste, du kan præstere. 

 

Men når den mangeretters menu med (selvfølgelig) matchende vine er overstået, er det tid til at få festen sparket i gang. Det er cocktail-tid! Og her har du måske ikke lagt helt så meget energi i planlægningen. Og så er det rart, at Fever-Tree gør det både lidt nemmere og en hel del hurtigere at imponere gæsterne - uden du behøver anstrenge dig synderligt.   


Skyd det nye år ind med et knald

Fever-Tree Mixers er tonics og andre mixere af absolut højeste kvalitet, og de bruger udelukkende naturlige ingredienser nøje udvalgt fra hele verden for at fremhæve de fine nuancer ikke bare i gin, men i alle typer god spiritus. I år har Fever-Tree lanceret en række festlige G&T-crackers - eller nytårsknallerter - som du kan skyde det nye år ind med, uden du behøver beskyttelsesbriller! De dekorative crackers kan bruges som en del af bordpynten, men det mest interessante gemmer sig selvfølgelig indeni.

 

I hver af de 8 varianter er der nemlig en Fever-Tree Mixer og en lille flaske premium gin, der matcher mixeren perfekt og til sammen udgør den perfekte long drink. Gæsterne kan selv vælge og mixe deres egne favoritter, og som vært skal du kun stå for isterninger og et lille udvalg af garnish, som man kan toppe sin drink af med. For eksempel lidt tørrede enebær, frisk grapeskal eller måske en kanelstang. Så kommer der lynhurtigt fyrværkeri i glasset, og måske stemningen kommer op, hvor den bør være på denne alle festafteners moder.

Selvom det er sjovt at lege med forskellige sammensætninger af gin, tonic og garnish, er det meget rart at kunne servere en sikker og velafprøvet vinder. Så snyd lidt på forhånd med de fire festlige, men nemme nytårsdrinks her:


G&T-Cracker: Fever-Tree Premium Indian Tonic + The Botanist Gin

Den velkendte Fever-Tree-klassiker med blandt andet naturlig kinin fra Congo og olie af bitre appelsiner fra Mexico mixes her med skotske The Botanist Gin, der er en fyldig og floral gin med 22 håndindsamlede vilde ingredienser:

 

-    Fyld et glas med isterninger

-    Tilsæt flasken med 5 cl. The Botanist Gin

-    Top op med Fever-Tree Indian Tonic

-    Pynt med tørrede enebær

 

G&T-Cracker: Fever-Tree Mediterranean Tonic + Malfy Gin Originale

Fever-Trees Mediterranean Tonic er en anelse mindre bitter end originalen og er desuden smagt til med citrontimian og rosmarin fra middelhavskysterne. Den er her matchet med italienske Malfy Gin Originale med vilde enebær og kildevand fra Monviso-bjerget:

 

-    Fyld et glas med isterninger

-    Tilsæt flasken med 5 cl. Malfy Gin Originale

-    Top op med Fever-Tree Mediterranean Tonic

-    Pynt med en kvist frisk timian og grapeskal

”The Perfect Storm”: Fever-Tree Ginger Beer + Mørk, krydret rom
En enkel men velsmagende cocktail med Fever-Trees heftige Ginger Beer, der indeholder 3 forskellige men komplementerende typer ingefær fra Nigeria, Indien og Elfenbenskysten her matchet helt klassisk med mørk og krydret rom:

- Fyld et glas med isterninger
- Tilsæt 5 cl. Mørk, krydret rom
- Top op med Fever-Tree Ginger Beer
- Pynt med skiver af frisk lime

“Nordic” G&T: Fever-Tree premium Indian Tonic + Akvavit
Man skal som bekendt ikke bære julen ud. Og her får du mulighed for at bruge de sidste rester af akvavit fra julefrokosten. Det lyder måske mærkeligt, men det fungerer overraskende godt - også på en aften, hvor julen føles meget langt væk:

- Fyld et glas med isterninger
- Tilsæt 5 cl. klar akvavit
- Top op med Fever-Tree Indian Tonic
- Pynt med citronskal

Fever-Tree G&T Crackers koster 99,- per styk og 2 for 180,- og kan købes her: https://www.magasin.dk/delikatesser/gaveaesker#scrollTo=83