Indkøbskurv
0
0 varer lagt i indkøbskurven
Portræt

Mød designerne bag Tiger of Sweden

Snart lander AW19-kollektionerne i forretningerne, og det sidste år er det Christoffer Lundman, der har været i spidsen for Tiger of Sweden. Som året er gået er vi kun blevet mere og mere imponerede over udviklingen af brandets identitet, og vi kan godt afsløre, at denne efterårskollektion sætter prikken over i’et! 

Hvis du ikke har hørt om den svenske designer Christoffer Lundman endnu, så skal vi nok fortælle dig alt, som du har brug for at vide. Vi har nemlig snakket med den anerkendte designer, der er noget af det hotteste inden for modebranchen. Tidligere har han blandt andet designet tøj for Acne Studios og Tom Ford, men han har også stået i spidsen for Burberry Runway! For et år siden vendte han så tilbage til Sverige, hvor han nu står i spidsen for designeteamet hos Tiger of Sweden.  Vi tog derfor fat i Christoffer Lundman, så vi kunne høre mere om det første år hos Tiger of Sweden, livet som designer, men også hvad vi kan glæde os til med den nye efterårskollektion.

Vi har længe været imponerede over, hvor Tiger of Sweden har bevæget sig hen, og derfor har vi også glædet os rigtig meget til efteråret. Vi har fået manden i spidsen Christoffer Lundmand til at løfte slørret for nogle af de største tendenser til den kommende sæson og meget mere lige her! 

Christoffer Lundman fremhæver blandt andet disse Cargo bukser, som en af sæsonenes musthaves. 

Hvorfor er du blevet designer?
Det er et spørgsmål, jeg ikke har et direkte svar på. Min rejse hen mod at blive designer er skabt af en masse tilfældigheder samt møder med en masse inspirerende og spændende mennesker. Jeg flyttede til London som nittenårig med en idé om at blive indretningsarkitekt, men på en eller anden måde ændrede jeg retning. Jeg blev modedesigner ved et rent tilfælde, så det er ikke noget, jeg har gået bevidst efter.

Hvad er det bedste ved dit arbejde?
At hver dag er forskellig. At man hele tiden bliver udfordret til at komme med nye ideer eller nogle gange finde på løsninger, når ideerne ikke virker. Jeg er rastløs som person, så den konstante forandring som faget indebærer passer virkelig godt til mig. Det absolut bedste ved mit job er det team, som jeg er omgivet af. Der findes intet bedre end at arbejde med andre kreative mennesker.
Hvorfor ville du gerne stå i spidsen for Tiger of Sweden?
Tiger of Sweden er et brand med en lang historie, som faktisk går 116 år tilbage. For mig var det en fantastisk mulighed for at blive en del af den historie. Derudover er vi meget specialiserede, vi har et stort kendskab til skrædderi, men jeg får også lov til at balancere mellem tradition og modernitet, og det er derfor, jeg elsker at arbejde hos Tiger of Sweden.

Hvordan har du sat dit præg på brandet?

Jeg arbejder jo aldrig alene, men er omgivet af et stort team af talentfulde mennesker. Så min roller er lidt som en edderkop i et net. Jeg har en ganske tydelig og instinktiv idé om, hvad der føles rigtigt, men jeg tror, at min store interesse for arkitektur og kunst har sat et præg. Det ses ganske tydeligt i vores efterårskollektion, der er inspireret af svensk arkitektur i 20’erne.
Kan du løfte slørret for nogle af de største tendenser den kommende sæson?
I vores kollektioner fokuserede vi på en slags nyklassicisme. Vi blander skarpt skrædderi med detaljer fra arbejdstøjet, der bliver et fin mix mellem leg og det mere seriøse. Vi tror på, at det elegante og eftertænksomme vil genopstå. 

Hvilke styles vil du fremhæve fra jeres efterårskollektion?
I Tiger Woman kollektionen har vi et par fantastiske Cargo bukser i bomulds twill med satin detaljer. Jeg synes, de er vældig elegante. I Tiger Man kollektionen har vi en sammenlappet striktrøje med tiger jacquard, hvor vi har ladet trådene hænge løst. Derudover elsker jeg alle de print, der er inspireret af Orrefors vaserne fra 20’erne.

Hvad er et must i enhver garderobe?
Det kan siges meget enkelt. En sort tuxedo.