Indkøbskurv
0
0 varer lagt i indkøbskurven
Portræt

Kom tættere på Carcel

Det var en enig jury, der i efteråret udpegede Carcel som vinder af Magasin du Nord Fashion Prize. Det sociale, relevante, humane og bæredygtige brand kan du se nærmere på i pop-up-shoppen i Magasin på Kgs. Nytorv i uge 6 og 7.

Siden 2012 er den prestigefyldte Magasin du Nord Fashion Prize blevet tildelt danske designtalenter. Udover den store ære modtager vinderen af Magasin du Nord Fashion Prize 2019 et hæderslegat på 300.000 kr. samt et medlemskab af DM&T, som også tilfalder resten af finalisterne. Derudover indgår vinderen i et mentorforløb, hvor en række etablerede brancheprofiler deler ud af deres uvurderlige viden og sparring. Magasin du Nord Fashion Prize er meget mere end bare endnu en modefest. Talentprisen henvender sig til unge modeskabere med stort potentiale, som endnu ikke er blevet etableret på markedet, og selv om Magasin du Nord Fashion Prize er et dansk event med danske deltagere, er den i allerhøjeste grad internationalt orienteret. Ambitionen er, at vinderen kan slå igennem både herhjemme og i udlandet.

Carcel - det mest sociale, relevante, humane og bæredygtige brand 

For første gang har bæredygtighed spillet en helt afgørende rolle under Magasin du Nord Fashion Prize. Et begreb, der må siges at leve i bedste velgående i kernen af årets vinder. I Oktober 2019 kunne H.K.H Kronprinsesse Mary nemlig overrække prisen til Carcel ført an af Veronica d’Souza. Carcel, som på spansk betyder fængsel, får produceret deres produkter af indsatte kvinder i fængsler i Peru og Thailand. Carcel følger ikke modens sædvanlige sæsoner, ligesom at de aldrig holder udsalg, og så prioriterer de ansvarlighed ekstremt højt, både hvad angår planeten og dens indbyggere. Men i midten af det hele er altid de kvinder, der fra starten har været Carcels hjertesag – de indsatte.


Det at vi kan tale om design som en holistisk tilgang, der bygger på smukke produkter, men også processerne bag og de historier vi gerne vil fortælle, og så at vinde denne pris, synes jeg skinner et lys på, hvor branchen er på vej hen. Det er en bevægelse, som jeg er enormt stolt af at være en del af,” siger CEO Veronica d’Souza.

Carcel i Magasin

Det var en enig jury, der i efteråret pegede Carcel som vinder af Magasin du Nord Fashion Prize. Lækre styles i baby alpakka uld, silke og lyocell kendetegner Carcels univers, og der bruges kun de fineste naturlige og bæredygtige materialer, hjemmehørende i den region hvor der fremstilles. Er du nysgerrig på Carcels modeunivers, kan du kigge ind i Magasin på Kgs. Nytorv i hele uge 6 og 7, hvor du kan opleve de fantastiske designs i pop-up-shoppen.

OM CARCEL

Carcel, som på spansk betyder fængsel, får produceret deres produkter af indsatte kvinder i fængsler i Peru og Thailand. Carcel følger ikke modens sædvanlige sæsoner ligesom, at de aldrig holder udsalg og prioriterer ansvarlighed ekstremt højt, både hvad angår planeten og dens indbyggere. Men i midten af det hele er altid de kvinder, der fra starten har været Carcels hjertesag – de indsatte.


Følg Carcels univers her eller på Instagram @carcelclothing 

 

3 hurtige om Carcel


Hvordan startede Carcel?

Veronica fik ideen om Carcel, da hun besøgte et kvindefængsel og så at fattigdom var årsagen til, at de fleste af dem var derinde. De fleste indsatte kunne ikke bidrage til deres familier, mens de var i fængslet. Hun besluttede derfor at oprette Carcel og ansætte kvinderne, give dem fair lønninger og lære dem nye færdigheder, så de kunne bryde ud af fattigdom, forsørge deres familier og forhåbentlig forbedre deres liv i fængslet. 


Hvilke kvaliteter findes i Carcels designs? 

Carcels filosofi er at designe tidløse stykker, hvor kvaliteten er høj. Vi tilføjer ofte sporty eller rå detaljer i konstruktionen, men hvis du ser indvendigt, er alle vores styles fyldt med håndsøm og fine detaljer.


Hvad er den vigtigste viden Carcel har opnået indtil videre?

Ting tager tid. Hvis du vil lave noget af høj kvalitet kræver det tålmodighed i både udvikling og produktion. Derefter tager det tid at få forbrugerne til at værdsætte den kvalitet du har skabt. Det er en lang proces, men Carcel er på vej.