Indkøbskurv
0
0 varer lagt i indkøbskurven
Vi guider

En guide til effektiv udsalgsshopping

Udsalget har ramt byen, og det kan føles overvældende med alle de gode tilbud. Vi har derfor samlet vores udsalgsfavoritter til mænd, der giver dig en god idé til, hvad du skal investere i, når klædeskabet skal opjusteres.

I Magasin har vi en hel stab af dygtige personlige shoppere, både mænd og kvinder, som er specialister i at finde det, der klæder den enkelte, der passer til en specifik hverdag og ikke mindst budget. Personlig Shopper i Magasin Kongens Nytorv, Anders, guider dig her igennem hans bedste bud på 5 udsalgs musthave.


1. Et suit

Alle mænd vil på et tidspunkt i deres liv få brug for et suit og hvorfor ikke bruge udsalget til at gøre en dyr investering lidt billigere. Jeg anbefaler altid vores kunder at være åbne overfor de forskellige mærker, og prøve sig frem – derudover tilbyder vi faktisk også alle vores Goodie Card kunder gratis oplægning, så man kan sikre sig, det sidder som skræddersyet til en. Det vigtigste ved et suit er at det er velsiddende. Men kan selvfølgelig bruge et suit på den helt klassiske facon, som et sæt og med en skjorte indenunder. Men der er heller intet galt I at bruge bukserne alene med et par sneakers og en polo. Eller bare jakken med en t-shirt og jeans. Så et suit, tusindvis af muligheder.

2. Skjorter

En herregarderobe bør altid bestå af minimum 1 hvid og 1 lyseblå skjorte. Så handler det blot om at finde hvilket fit, der er ens bedste match. Personligt er jeg glad for Polo Ralph Lauren, især i deres sommerfarver. Stenströms anbefaler jeg altid til mine kunder, der godt kan lide en hel slim pasform og så er Eton i år med på udsalg, så her kan man virkelig gøre en god handel og fylde skabet op med deres basisfarver, der også er nedsat. Eller skeje lidt ud og ex. vælge nogle af deres funky broderinger, som is eller bananer, der lige giver det ekstra til en ellers meget klassisk skjorte.

3. Boxers og sokker

Man må aldrig gå ned på basis og det inderste og derfor er udsalget også den oplagte mulighed for at fylde op på ens inderste garderobe. Så brug udsalget til at lave den klassiske gammelt ud, nyt ind. Så du altid sikker på det inderste spiller og ikke er forvasket, har mistet elastikken eller med  huller.

4. Sneakers

Sneakers har i mange år været herrernes fortrukne fodtøj, når de havde fri eller var til mere afslappet arrangementer, men på det seneste er den komfortable sneakers også begyndt at snige sig ind i garderoben når man suiter op. Tiden er både til de meget larmende sneakers, som har præget gadebilledet de sidste par sæsoner. Men også til en mere elegant udgave som jeg styler til et par suit buker og en t-shirt, for et lækker velklædt hverdags outfit. De klassiske pæne sneakers er lavet i enkle neutrale farver med en kontrast sål, men kan både været skåret ved anklen eller have lidt mere højde på.

5. Sweatshirten

Jeg ser mere og mere en tendens til at man mikser den casual stil, som før var forbeholdt weekenden med workwear. Og sweatshirten er et perfekt eksempel på hvordan man kan tage et forholdsvis afslappet item og gøre det ”arbejdslovligt” ved at sætte et par habitbukser og et par stilrene sneakers til. Afhængig af hvor modig man er, kan man snildt vælge en sweatshirt med et farverigt broderi eller statement, gerne placeret lidt utraditionelle opsigtvækkende steder.