Log ind
Tilbage til journal
Skønhed

Her er stjernernes yndlingsparfume

null

Tekst Marie Alkestrup / Foto Le Labo

Særligt en duft fremhæves igen og igen som favorit hos nogle af tidens største stjerner – heriblandt både mænd og kvinder. Nu får du historien bag det ombejlede parfumebrand.







En gang i mellem sker det, at et brand designer et stykke tøj eller et produkt, der opnår ekstraordinær stor succes, fordi det falder i alles smag – på tværs af generationer og køn. Dette gør sig gældende for det amerikanske brand Le Labo, hvis navn betyder laboratoriet på fransk. Det er netop også i (parfume)laboratoriet, at Le Labos populære dufte er blevet til. Bag velduften står Fabrice Penot og Edouard Roschi. To venner, som tilbage i 2006 ønskede at udvikle et parfumemærke, der ikke optog plads på hylderne med, hvad de to selv har beskrevet som, sjælløse parfumer. De ønskede derimod at fremstille unikke dufte i flakoner, som føltes personlige for modtageren. Det er siden blevet til mange forskellige parfumer, hvor særligt én, der blev til i 2011, i dag kan bryste sig af titlen som ikonisk. Her er tale om Le Labos Santal33, hvilken gang på gang fremhæves af stjerner – og os andre dødelige -- som en favoritduft. Listen af kendte fans tæller blandt andre Alexa Chung og Justin Bieber, hvilket beviser, at duften både går på tværs af generationer og køn.

null

Foto Le Labo



Hvad gør Santal33 unik?

Duften. Kombinationen af dragende sandel- og cedertræ er det første, der rammer sanserne, når du dufter til Santal33. Dernæst følger noter af kardemomme, iris og læder. Her er dermed gjort brug af, hvad man før i tiden ville klassificere som traditionelle maskuline og feminine duftnoter, men som i Santal33 blandes i en indbydende symfoni.

Udover duften, har den minimalistiske og cool flakon også været med til at øge opmærksomheden omkring Le Labo, men prikken over i’et er mærkaten. Hver eneste solgte parfume tilbydes med egen personlige mærkat, hvor du for eksempel kan få skrevet dit navn på – så længe det holder sig indenfor 23 karakterer. Mere er der nemlig ikke plads til.

I nogle Le Labo-butikker er der desuden mulighed for refills, så du kan få glæde af din unikke flakon flere år i træk. Udover Santal33, er også Another13, Rose31 og Lys41 meget efterspurgte, og alle duftene fås også i små praktiske rejsestørrelser.



Andet end parfume

Selvom Le Labo kendes bedst for deres parfumer, byder deres sortiment i dag på meget mere. Hos Le Labo finder du også duftlys, hudpleje, alt til grooming og hårshampoo. Nedenfor finder du nogle af Le Labos bedste produkter til ethvert formål.



Læs også
null
Skønhed
Sådan gør du din sommerferie til et sensuelt eventyr
null
Skønhed
Skønhedsindkøberen: Her er 2023’s mest populære ingredienser
Loading...