Goodie-pris gælder Goodie-medlemmer med 1-3 stjerner
Sådan gør du din sommerferie til et sensuelt eventyr
Foto Lust Copenhagen
Ferie bringer en eurofisk følelse med sig, og det er derfor oplagt at sætte lidt ekstra tid af til nydelse og intimitet. Om du rejser alene eller som par, er det en god idé at overveje, hvordan kufferten pakkes bedst. Få her et par nyttige fif til din næste frække ferie.
Først og fremmest skal du pakke al skam over din erotiske bagage væk. At rejse med sexlegetøj er sjovt og kan give din ferie en ekstra dimension af selvkærlighed og stimulans. Smil i sikkerhedskontrollen, hvis de spørger dig, hvad du har i tasken, men husk at vise respekt over for andre kulturer, der ikke har samme frigjorte tilgang til seksualitet.
… også når det kommer til din frække rejse-makker. Akkurat som med dine skønhedsprodukter kommer også nydelsesprodukter i kompakte størrelser, der efterlader godt med plads i bagagen og diskret kan gemmes væk på hotelværelset. Selvom de kan være små, er mange produkter kraftige nok til at give fantastiske oplevelser på rejsen.
Mange vibratorer er genopladelige, så du ikke risikerer at løbe tør for strøm under ferien. De fleste vibratorer har batterier, der kan genoplades via USB – husk blot kabel og adapter til stikkontakten. Heldigvis har mange vibratorer ’rejselås’, der forhindrer vibratoren i at starte i kufferten.
Hvis ikke du kan tjekke din bagage ind, skal du huske, at også glidecreme tæller som en væske. Takket være blandt andet Sitre findes der et stort udbud af lækre glidecremer, som kan forveksles med en hver anden kropsolie, og som kan fås i rejsevenlige størrelser på 30 ml. eller 50 ml.
Også på ferien er det en god idé at opbevare dit sexlegetøj mørkt og tørt. En stofpose eller et stofetui er en god måde at beskytte det på. Dermed skal du heller ikke være nervøs for at give rengøringspersonalet en overraskelse.