Log ind
Tilbage til journal
Skønhed

Skønhedsindkøberen: Her er 2023’s mest populære ingredienser

null

Tekst Laura Fabricius Hacke

Vi har rådført os med Magasins skønhedsindkøber Laura Fabricius Hacke. Laura har fingeren på pulsen, når det gælder effektive ingredienser, du bør kigge efter, næste gang du skal finde nye produkter til badeværelseshylden.







Hvad bliver efter din mening årets mest populære hudpleje-ingredienser?



Retinol

Vi kender den, men denne ingrediens har førhen kun været markedsført og rettet mod modne kvinder til forebyggelse eller for at mindske synlighed af rynker. Men nu ser vi en tendens og udvikling i det yngre segment, som begynder og bruge retinol i deres hudplejerutine. Og selv hvis procenten af A-vitamin er lav, er det nu nøglen til at forebygge de fine linjer.







Niacinamid

Selvom vi elsker alle hudplejeingredienser lige højt, er der meget som tyder på, at især niacinamid – også kaldet vitamin B3 – bliver stort i 2023. Den eftertragtede ingrediens er en multitasker for huden, som hjælper med at kontrollere talgproduktionen og samtidigt er anti-inflammatorisk.







Ceramider

Ceramider understøtter en sund hudbarriere, imens den sikrer hydrering og fugt i huden. Selvom man har kendt til denne stjerne-ingrediens i noget tid, begynder flere brands at kombinere ceramider med andre fugtgivende ingredienser: nemlig hyaluronsure og niacinamid for at give huden endnu mere intens fugt.







Peptider

Peptider er den nye hyaluronsure, C-vitamin og retinol, da denne ingrediens fordele spiller en kæmpe rolle i at forbedre hudens elasticitet og fyldighed. Peptider fungerer som små budbringere, der sender direkte besked til hudcellerne om at booste og genopbygge hudens kollagenproduktion.







Hvordan finder man bedst ud af, hvilke ingredienser man skal introducere til sine daglige skønhedsrutiner?

“Det er svært at afgøre, hvilke ingredienser der faktisk er værd at blande ind i din hudplejerutine, og hvilke der ikke er hypen værd." Der er dog fem vigtige step, man kan følge, når man er på jagt efter produkter med de rigtige ingredienser for ens hud:

  • Kend din hudtype. før du smører noget på din hud, skal du kende og forstå din hudtype
  • Vær omhyggelig med at blande ingredienser. Når du kender din hudtype, skal du vælge hudplejeingredienser, der forbedrer og ikke forværrer hudens nuværende tilstand
  • Se efter færre, men stærkere ingredienser – få hjælp af en ekspert til at læse ingredienslisten og indholdet på din hudpleje
  • Test produktet. Få en lille tester med hjem, og prøv produktet på et lille område af dit ansigt, såsom undersiden af din kæbe, bag øret eller siden af din hals
  • Spørg en ekspert – vores Beauty-personale er altid til rådighed, og er du i tvivl, så henvend dig hos en af vores eksperter




Læs også
Loading...