Tiden er en mor

I Tiden er en mor er Ocean Vuong på, en dybt personlig sø,gen i efterskæ,lvet fra sin mors dø,d, hvor han på, é,n og samme tid bæ,rer sorgen og må, igennem den. I samklang med temaerne fra romanen dvæ,ler Vuong ved personlige tab, betydningen af familie og den evigt splittede amerikanske folkesjæ,l. Med mod, liv og fremdrift drejer Vuongs digte sig om den fragmenterede tilvæ,relse for at finde frem til bå,de heling og skæ,lvets epicenter. Uddrag fra ",Grunde til at blive", Oktoberblade der falder, som var de kaldet til det. Morgendis gennem hvedegræ,sset på, den anden side af togskinnerne. En cigaret. En yndlingstrø,je. På, den hensunkne veranda. Mens resten af familien sover. At jeg vå,gnede overhovedet &, at hø,gen deroppe var så, ubevidst om sine vinger. At jeg sneg mig frem på, siden, mens vagterne var blæ,st på, kodein. At jeg læ,ste mine bø,ger i skæ,ret fra demonstranternes ild. At det bedste jeg kunne sige, kom fjernt fra mit jeg &, at det er for fedt. At du kan give en mand et blowjob &, at din stemme taler gennem hans stemme. Som Jonas gennem hvalen. Fordi et aks af brunt rug, der gentages i tusindvis, danner en lilla mark. Fordi det her rod jeg har lavet, er lavet med kæ,rlighed. Fordi de træ,ngte ind i mit liv, alle de her spø,gelser, som noget flydende.