Smil om næbet i 70 år. Med sit farvestrålende næb og venlige udtryk er Søpapegøjen en fugl, man elsker ved første øjekast. Den er næsten for sød til at være sand, og det er nemt at forstå, hvorfor Kay Bojesen lod sig inspirere af den charmerende fugl fra det kolde nord, da han skabte sin kendte og elskede Søpapegøje tilbage i 1954. 70-året skal selvfølgelig markeres på behørig vis med en jubilæumsudgave, der kun produceres i 2024, og en ny ministørrelse, der er om muligt endnu mere charmerende. Den lille Søpapegøje måler 13,5 cm og er fremstillet i FSC®-certificeret bøgetræ, der er bemalet med stor præcision og omhyggelighed, så kroppen, næbet og øjnene får det autentiske, fine og venlige udtryk, som Søpapegøjen er kendt for. Det var teatermaler Svend Rasmussen, der stod bag fuglens fine farver og vidunderlige næb, og hans naive og minimalistiske streg og farvebrug matcher Kay Bojesens legende og fantasifulde verden perfekt. Uanset størrelsen har Søpapegøjen en helt særlig appel til både børn og voksne og er en god gaveide til dåb, fødselsdag, studentergave, jubilæum eller bryllup. En klassiker, der flytter med gennem hele livet lige fra børneværelset til at blive et elsket designikon i egen bolig.
Leveringstid: 1-2 hverdage. Goodie medlemmer får fri fragt ved ordrer over 499 kr. Fragten for ikke Goodie medlemmer er fra 24 kr. Du kan bytte og returnere din vare i en af Magasins syv fysiske forretninger eller sende varen retur med posten i 30 dage. Fødevarer og mundbind kan ikke returneres. Husk at medbringe bon eller ordrebekræftelse på købet.