Størrelse
Størrelse | Tøj
Størrelse | Sko
Størrelser
Farve
Pris
Besparelse
Tilbud
Nyhed
På lager
Columbia, det verdensomspændte brand, har i over 80 år været nogle af de førende inden for outdoorudstyr. Virksomheden havde sin start i 1938 da familien Boyle flygtede fra 2. verdenskrig i Tyskland til USA og grundlagde Columbia Hat Company. Columbia er stadig familieejet den dag i dag og fortsætter deres passion for holdbart tøj og sko.
Danmarks natur er måske flad og forholdsvis gennemkommelig. Men selv de lette outdoorture kræver det rigtige fodtøj. Vi kan ikke komme udenom den: vandreskoen. Det er lidt en religion, hvilket brand og hvilken pasform, man sværger til, når det kommer til den nødvendige sko. Columbia har årtiers erfaring med at designe den helt rigtige støvle, og derfor vil der også være en, som passer til netop dig. Det innovative skotøj er holdbart nok til at takle enhver udfordring, som skulle komme på din vej. Vejr, vind og slid bliver kun en mindre bekymring, når du vælger de rigtige vandresko fra Columbia. Du skal ikke tænke svedige fødder, lugtgener eller ømme tæer, når du hopper i støvlerne her på siden. De er åndbare, når du tager afsted om sommeren, men stadig varme nok til at holde til efterårets og vinterens mere strenge ture. Columbias udvalg af fodtøj til vandring giver support, hvor det er mest nødvendigt, og støddæmpende for at hjælpe med at mindske stress på knæ, hofter og lænden.
Det er også okay. Nogle gange har man bare brug for nogle sko, som kan holde til alt fra havearbejde til børneafhentning i regnvejr. Vores casual sko er designet til at holde dig behagelig og beskyttet, uanset hvad dagen bringer. Med vores store udvalg af størrelser, stilarter og funktioner finder du nemt den rigtige sko til dig. Kig også nærmere på nogle af de mindre vandrevenlige sko som Crocs eller andet mere hjemligt fodtøj. Men bare fordi skotøjet ikke skal bruges i den vilde natur, går Columbia ikke ned på kvaliteten af den grund. Brug dine sko igen og igen og oplev både den vedvarende komfort og de holdbare materialer.
Din overkrop er den største del af din krop, som skal holdes varm. Derfor er det vigtigt, at du vælger den rigtige jakke eller frakke, når du skal bevæge dig uden for husets trygge, fire vægge. Hold dig tør, varm og beskyttet ligegyldigt temperaturen, eller hvad naturen sender din vej. Columbia har et utal af jakker, som både er isolerede og åndbare. Flere af jakkerne kan med fordel også bruges på pisterne som skijakke.
Man skulle tro, at vandtæt betyder vandtæt. Men der er altså en stor variation af, hvor meget vand en sådan jakke kan holde ude. Niveauet er opgivet i millimeter, og en skijakke bør mindst have en vandtæthed på 5.000 millimeter for at være nogenlunde modstandsdygtig. Skal du op i lidt bedre garanti for ikke at få en våd overkrop, så hop i 10.000 millimeter, så har du en rigtig god vandafvisende skijakke.
Flere af jakkerne fra Columbia er designet med omni-heat. Det består af små reflekterende prikker, der reflekterer kropsvarme genereret af dig selv. Du genererer altså din egen varme. Columbia vidste, at den største mængde varme, den menneskelige krop afgiver – nemlig hele 80 procent, er gennem stråling, og derfor besluttede de at fokusere at bruge det til at varme os op på. Det resterende materiale er et åndbart, fugttransporterende materiale, der hjælper med at sprede fugt og overskydende varme væk fra dig selv. Det er et innovativt design, som har vundet stor indpas verden over i outdoorbranchen. Det er dog vigtigt at pointere, at alles kropsvarme kan variere, så du er nødt til at finde ud af, hvor koldt det må være udenfor, hvis du vil bære designet.
Når dine vinterstøvler og din vinterjakke er på plads, er du næsten klar til en tur i fjeldet eller på pisterne. Men dine ben fortjener også den ultimative komfort, når din krop ikke selv kan sørge for varmen. Kig derfor efter et par overtræksbukser fra Columbia på denne side. De er optimale til pisterne, kælketuren med ungerne eller de genstridige cykelture til og fra arbejde om efteråret.
Overtræksbukserne er både forede og vandtætte og skaber en god balance mellem isolerende præstation og pris. Når du skal vælge de rigtige skibukser, er der mange faktorer, der kan spille ind på dine beslutninger. Det første er typen af skibukser. Skal de være isolerede, eller er du til mere softshell-bukser? Isolerede bukser består af en vandafvisende skal, men er samtidig forede, så du kan holde dig varm ned til de helt lave temperaturer. Tykkelsen af foret kan variere meget fra design til design. Her skal du vælge ud fra dit behov og den givne destination, du skal bruge bukserne på. En anden vigtig faktor, som spiller ind på dit valg af skibukser, er faktisk tit de små detaljer: Ventilation, lommer, justering af størrelsen og mobilitet. Det er alt sammen små elementer, som gør bevægelsen og komforten mere behagelig gennem dagen. Kan du justere i taljen af bukserne, og er der tilstrækkelig med elastan i stoffet, så du kan komme ud i yderstillinger? Flere isolerede bukser har også mulighed for ventilation omkring lår eller nede omkring anklen. Det er ofte en smagssag, om man finder de ekstra lynlåse nødvendige eller mere til besvær. Det er en god idé at afgøre med dig selv, hvilket behov du har, inden du tager ud for at investere i skibukser. Køb tøjet til dit næste outdooreventyr fra Columbia – så er du sikker i al slags vejr og vind.