At læse Elizabeth Gilberts roman er som at drikke en champagnecocktail. En ældre kvinde kigger tilbage på sin ungdom i New Yorks teaterverden i 1940’erne – på fatale valg og vilde eskapader, på sex, sorg, skam og ægte kærlighed. Året er 1940. Vivian Morris er 19 år og netop blevet smidt ud af et pænt og prestigefyldt college. Hendes konservative forældre sender hende til Manhattan for at bo hos en tante, som er indehaver af et dekadent og noget nedslidt varietéteater, The Lily Playhouse. Her møder Vivian en hel verden af ukonventionelle karakterer af forskellig farve og seksualitet – fra Tante Peg og de flamboyante showgirls til manuskriptforfattere, fallerede stjerner, verdensdamer og alle de andre bag og foran kulisserne i The Lily Playhouse. Vivian, som har sans for mode og en kreativ åre, bliver hyret som kostumeskrædder og hengiver sig til sin nye tilværelse, der er så uendelig mere festlig og sexet end hendes gamle liv. Men da Vivian begår en fejltagelse, der resulterer i en professionel skandale, vender det hendes verden på hovedet. I en sådan grad, at det vil tage hende år at forstå, hvad der egentlig skete. KVINDERNES BY er en roman fuld af glamour, krig og kærlighed og en fortælling om livsvalg og kvindeligt begær af forfatteren bag den internationale bestseller SPIS, BED,ELSK.
Leveringstid: 1-2 hverdage. Goodie medlemmer får fri fragt ved ordrer over 499 kr. Fragten for ikke Goodie medlemmer er fra 24 kr. Du kan bytte og returnere din vare i en af Magasins syv fysiske forretninger eller sende varen retur med posten i 30 dage. Fødevarer og mundbind kan ikke returneres. Husk at medbringe bon eller ordrebekræftelse på købet.