Hvornår begyndte det at interessere dig, at have en cyklisk livsstil?

“Det startede egentlig, da jeg stoppede på p-piller i starten af 30’erne. Jeg begyndte pludselig at mærke mig selv på en helt ny måde. Mine energier skiftede, mit humør skiftede, og jeg blev enormt nysgerrig på, hvad der egentlig foregik i min krop. Det var dér, jeg for alvor opdagede cyklussen – og fandt ud af, at p-piller faktisk slukker for den naturlige cyklus. Det anede jeg ikke.”

For hende blev det starten på en større refleksion over kvinders forhold til deres kroppe.

“Jeg synes ikke, der er noget galt med p-piller. Det er et personligt valg. Men jeg synes, kvinder fortjener at træffe det valg på et oplyst grundlag. Mange unge piger får hormonel prævention, før de overhovedet har lært deres egen krop og følelsesliv at kende.”

I dag forbinder hun den cykliske livsstil med en stærkere kontakt til sig selv.

“Jeg har faktisk lige sagt til min kæreste, at jeg savner min cyklus lige nu, fordi jeg ammer, og hormonerne undertrykker den. Jeg savner mine svingninger og den måde, jeg mærker mig selv på gennem måneden. Det siger også noget om, hvor meget jeg er kommet til at holde af at leve med min naturlige rytme.”

Hun fortæller også, at hendes voksende forståelse for kroppen fik betydning, da hun senere kæmpede med fertilitet.

“Vi stod faktisk over for fertilitetsbehandling, men samtidig begyndte jeg at leve mere cyklisk og få en langt større forståelse for min krop. Og så blev jeg gravid naturligt. Jeg passer meget på med at sige, at det var derfor – det kan jeg jo ikke vide – men jeg tror helt sikkert, at stress og disconnect fra kroppen påvirker os mere, end vi måske forstår.”

Hvordan navigerer du i de forskellige faser?

“Det største skifte for mig var egentlig at forstå, at vi ikke er den samme kvinde hele måneden igennem,” fortæller Josefine. “Vores hormoner ændrer sig hele tiden, og det påvirker både vores energi, humør, kreativitet og behov.”

Hun beskriver det som at være “fire forskellige versioner” af sig selv i løbet af en måned — noget, der stod i skarp kontrast til den måde, hun tidligere havde forsøgt at leve på.

“Jeg prøvede jo at køre med 180 kilometer i timen i alle faser. Vi lever i et enormt lineært samfund, hvor der forventes, at vi præsterer det samme hver eneste dag. Og det kan kroppen simpelthen ikke holde til.”

For hende blev det afgørende at lære at arbejde med kroppen i stedet for imod den.

“Jeg plejer at sammenligne det med at køre bil. Hvis du forsøger at køre i femte gear hele tiden, så brænder motoren jo sammen. Og det samme gør vores hormonmotor. Vi bliver nødt til at skifte gear afhængigt af, hvilken fase vi er i.”

De fire indre årstider

For at lære sig selv bedre at kende begyndte hun at kortlægge sin cyklus. Efter et cyklus-retreat lavede hun et fysisk “cyklushjul”, som hun hængte på køleskabet derhjemme.

“Jeg delte det ind i de fire faser og skrev ned, hvordan jeg typisk har det i hver af dem. Jeg koblede dem også til årstider, fordi det, der sker i naturen, faktisk spejler det, der sker i os.”

“Når vi går ind i den indre sommer — altså omkring ægløsning — får mange mere energi, mere selvtillid, mere lyst til at være sociale og mere sexlyst. Ligesom man kan mærke om sommeren udenfor, at livet åbner sig lidt mere.”

Omvendt forsøger hun at give sig selv mere ro i den præmenstruelle fase og under menstruation, som forbindes med det indre efterår og vinter.

“Der er jeg ofte mere introvert, mere træt og mindre social. Før tænkte jeg, at der var noget galt med mig, hvis jeg ikke kunne præstere på samme niveau hele tiden. Nu ser jeg det mere som biologi end som et personligt nederlag.”

Den forståelse har også ændret måden, hun planlægger sit liv på.

“Hvis jeg ved, at jeg går ind i en fase med meget energi, så er det måske dér, jeg lægger sociale aftaler, optagelser eller store arbejdsopgaver. Og hvis jeg er i mit indre efterår, så prøver jeg at skrue lidt ned, hvis jeg kan.

Hun understreger dog, at cyklisk livsstil ikke handler om at kunne tilrettelægge hele sit liv perfekt.

“Langt de fleste mennesker arbejder jo i faste rammer. Så det handler ikke nødvendigvis om at ændre alt — men måske om små justeringer. Måske tager man sin frokost alene den dag, måske undgår man at booke for mange sociale aftaler, eller måske sørger man for at have en KitKat i skuffen,” siger hun og griner.

En større åbenhed for kvindekroppen

For Josefine handler det i sidste ende om noget større end produktivitet.

“Vi er vokset op med, at menstruation er noget besværligt, noget man skjuler eller skal ignorere. Så der ligger også et indre arbejde i at begynde at møde sin cyklus med mere omsorg i stedet for irritation eller skam.”

Hun håber, vi bliver bedre til at tale åbent om det — både privat og på arbejdspladser.

“Tænk hvis vi faktisk kunne tale åbent om det. Hvis man kunne sige til sin chef: ‘Jeg er i mit indre efterår lige nu, så jeg har brug for at arbejde lidt anderledes denne uge.’ Ikke fordi kvinder er svagere — men fordi vi fungerer cyklisk.”

Hun ser det ikke som en begrænsning, men som et potentiale.

“Vi kan ikke nødvendigvis præstere på samme måde hele måneden. Men vi kan noget forskelligt i de forskellige faser. Og når man begynder at arbejde med sin energi i stedet for imod den, så brænder man heller ikke sit lys i begge ender.”

Josefine fortæller også, at hun i dag forsøger at bruge PMS-periodens mere kritiske energi konstruktivt.

“PMS-vrede er jo nærmest tabu i sig selv. Men i stedet for at vende den indad, prøver jeg at bruge den aktivt. Det kan være til opgaver, der kræver et kritisk blik — og ellers kan PMS-rengøring altså også noget,” siger hun med et grin.

Hvor mærker du den største effekt ved at leve mere cyklisk - kontra før?

“Den allerstørste forskel er faktisk, at jeg ikke føler mig stresset på samme måde længere,” fortæller Josefine. “Før pressede jeg mig selv konstant, også i perioder hvor kroppen tydeligvis prøvede at sige fra.”

Særligt hendes menstruationssmerter blev et wakeup call.

“Jeg havde ret voldsomme menstruationssmerter, og for mig blev det en måde, kroppen talte til mig på. Jeg tror ikke, det er meningen, at kvinder skal have så ondt, at de nærmest ikke kan fungere. Selvfølgelig kan menstruation være ubehageligt, men kroppen prøver jo ofte at fortælle os noget, når den har ondt.”

Samtidig oplevede hun, at hendes mentale tilstand ændrede sig markant, efter hun begyndte at leve mere i takt med sin cyklus.

“Min psyke blev meget mere stabil. Min kæreste sagde faktisk at jeg var blevet mere i balance. Og det overraskede mig lidt, fordi vi jo ofte får at vide, at kvinders hormoner gør os ustabile.”

I dag ser hun det stik modsatte.

“Jeg synes faktisk ikke, kvinder er uforudsigelige. Vi er enormt forudsigelige — man skal bare kende cyklussen,” siger hun og griner.

Selvom hun lige nu savner sin cyklus, fordi hun ammer og derfor ikke har den samme hormonrytme, mærker hun tydeligt, hvor stor betydning den har haft for hendes forhold til sig selv.

“Jeg savner faktisk mine udsving. Jeg savner at kunne navigere efter dem og mærke mig selv på den måde. Det lyder måske mærkeligt, men jeg føler virkelig, at jeg lærte mig selv bedre at kende gennem min cyklus.”

For Josefine handler det ikke kun om velvære — men også om en større kulturel forandring.

“Vi burde lære om det her meget tidligere. Det burde jo næsten være pensum i folkeskolen. For jo mere vi forstår vores cyklus, jo mindre skam og forvirring tror jeg også, mange kvinder kommer til at bære rundt på.”

Hvor starter man, hvis man er nysgerrig på at leve mere cyklisk?

“Det vigtigste sted at starte er faktisk forventninger,” siger hun. “Mange af os er vant til at forvente det samme af os selv hver eneste dag — uanset hvor vi er i vores cyklus.”

For hende begyndte forandringen med at møde sig selv med mere forståelse.

“Før kunne jeg virkelig slå mig selv oven i hovedet, hvis jeg for eksempel syntes, jeg havde lavet et dårligt interview, eller hvis ordene ikke flød, som jeg gerne ville have dem til. Men hvis jeg havde vidst, at jeg måske var i min præmenstruelle fase og havde mindre energi eller mere mental støj, så kunne jeg have mødt mig selv meget mere omsorgsfuldt.”

Netop den bevidsthed blev et vigtigt skifte.

“Det handler jo ikke om, at man er dårligere eller mindre dygtig. Det handler om, hvilken fase man er i.”

Hun anbefaler derfor, at man starter helt simpelt: ved at observere sine mønstre.

“Track din cyklus. Skriv små noter til dig selv. Hvordan er din energi? Hvordan er dit humør? Hvornår føler du dig mest kreativ, social eller introvert? Bare det at begynde at lægge mærke til sine egne rytmer kan være enormt forløsende.”

Ifølge Josefine handler det ikke om perfektion eller kontrol — men om selvforståelse.

“Når man lærer sine mønstre at kende, bliver det også lettere at justere sine forventninger til sig selv. Og paradoksalt nok tror jeg faktisk, at man præsterer bedre af det, fordi man holder op med konstant at kæmpe imod kroppen.”

Selvforståelse frem for selvoptimering

For Josefine Stork handler cyklisk livsstil ikke om at optimere sig selv eller leve efter et stramt regelsæt. Det handler om at lytte. At kigge i kalenderen, lave en note om energien den dag og huske at tale omsorgsfuldt til sig selv.

At leve mere cyklisk handler i virkeligheden ikke om at blive en ny version af sig selv — men om endelig at forstå den, man allerede er.

Omfavn din cyklus med disse favoritter