Magasin og Røde Kors i samarbejde for unges trivsel
19. December 2025
2025 er ved at nå sin ende og det har været et år med mange hjertevarme og ikke mindst indbringende aktiviteter til fordel for Røde Kors og deres arbejde med unges trivsel. I årets løb har Magasin og Røde Kors omsat fælles værdier til konkrete initiativer – fra genbrug og produkter til fællesskab og juleindsamlinger.
Partnerskabet er tænkt som en langsigtet indsats, hvor synlighed, økonomisk støtte og konkrete handlinger går hånd i hånd. Læs mere om 2025s inititativer herunder.
Fælleskaber, der gør en forskel
Unge fylder meget i Magasin. Som elever, studerende og unge medarbejdere udgør de ikke bare en stor andel af medarbejderstaben, de er også en vigtig del af både kulturen og fællesskabet. Derfor har Magasin et stort fokus på netop unge menneskers trivsel og i begyndelsen af 2025 indgik Magasin et partnerskab med Røde Kors for at støtte op om deres omfattende arbejde for unges trivsel.
Gennem året har samarbejdet udmøntet sig i en række konkrete initiativer, der både har samlet midler ind og sat fokus på de udfordringer, mange unge oplever i dag, blandt andet ensomhed, høje forventninger og et konstant pres for at præstere.
UngUdvikling i Magasin
Arbejdet med unges trivsel foregår også internt i Magasin. Gennem HR-initiativet UngUdvikling er der fokus på elever og unge medarbejdere med ambitionen om at skabe et trygt, inspirerende og udviklende arbejdsmiljø. Her handler det om at give unge et godt afsæt – både fagligt og menneskeligt – i deres første møde med arbejdsmarkedet. Initiativet ligger i tråd med Røde Kors’ daglige arbejde med unge, der savner et sted at høre til – et fællesskab, hvor der ikke stilles krav om præstation, men hvor der er plads til at være sig selv.
Tørklæde med omtanke
I foråret 2025 blev samarbejdet synligt i Magasins forretninger med lanceringen af et silketørklæde skabt i samarbejde med influent og iværksætter Frederikke Toftsø. Tørklædet er designet af Frederikke Toftsø, mens motivet, der består af en række smileys - som hver især udtrykker forskellige følelser - er tegnet af hendes to sønner. Som en påmindelse om, at man ikke behøver at have det på samme måde hver dag.
Tørklædet kan fortsat købes, og hele overskuddet går ubeskåret til Røde Kors’ arbejde for unges trivsel. Find tørklædet her.
Genbrug som en fælles ansvar
Genbrug har også spillet en central rolle i samarbejdet, og i løbet af sommeren afholdt Magasin loppemarkeder i København, hvor indtægterne fra både stadeleje og salg af vareprøver fra Magasin du Nord Collection blev doneret direkte til Røde Kors.
Derudover har Magasin indgået en fast aftale om donation af rest- og returvarer fra både forretninger og centrallager. Varer, der ikke længere kan sælges, får nyt liv i Røde Kors Genbrug og bidrager samtidig til organisationens sociale og humanitære arbejde.
Jul med omtanke
Samarbejdet blev også en del af juleåbningen i Magasin på Kongens Nytorv i 2025. Her blev julen åbnet i samarbejde med Røde Kors og musiker Malte Ebert med lys, liveoptræden og fællesskab.
Forud for juleåbningen på Kgs. Nytorv fortalte Malte Ebert:
Som en del af samarbejdet blev der doneret én krone pr. transaktion i alle Magasins forretninger på deres respektive åbningsdage. Hele beløbet gik ubeskåret til Røde Kors’ arbejde for unges trivsel.
Derudover producerede Magasin en julesok i tre farver lavet af reststoffer fra Magasin du Nord Collection. For hver solgt julesok blev der doneret 100 DKK til Røde Kors.
Sammen står vi stærkere
De samlede initiativer i 2025 har indsamlet 250.000 kr. til Røde Kors’ arbejde for unges trivsel. Men for Magasin handler samarbejdet ikke kun om et beløb.
Det handler om at tage ansvar for de unge, der allerede er en del af Magasin, og selvfølgelig også for dem, der står udenfor. Om at bruge sin platform til at støtte fællesskaber, hvor unge kan føle sig trygge. Og om at omsætte værdier til handling i praksis.
Samarbejdet med Røde Kors fortsætter i de kommende år.